1878.
184
28Marts, paa, hvorvidt Lovgivningens Bestemmelser om Foran
staltninger til at hindre Udbredelsen af venerisk Sygdom,
navnlig Lov af 10de April 1874 § 1, hvorefter Personer,
der lide af venerisk Sygdom, baade ere berettigede til at
fordre sig tagne under Kur og forpligtede til at under
kastes en saadan, ere anvendelige ikke blot i Tilfælde, i
hvilke Sygdommens Tilstedeværelse er given, men ogsaa i
Tilfælde, hvor der ved Lægeundersøgelse kun er tilveie-
bragt Formodning eller Mistanke om Sygdommens Til
stedeværelse, idet i bekræftende Fald Kurudgifterne ogsaa
i sidstnævnte Tilfælde, saalænge Formodningen om tilstede
værende Syfilis ikke er hævet, i Medfør af fornævnte Lov
bestemmelse ville være at afholde for offentlig Eegning i
Overensstemmelse med Reskript af 14de Marts 1788 og
2den Juli 1790 og altsaa ville være Fattigvæsenet uved
kommende. Angaaende det ovennævnte Spørgsmaal har
man brevvexlet med Justitsministeriet, som i sit Svar,
næst at fremhæve, at de Foranstaltninger, ved hvilke
Udbredelse af venerisk S}rgdom søges modarbeidet, i høi
Grad vilde tabe i Virksomhed, saafremt den Ret til
gratis Kur og Forpligtelse til at underkaste sig Læge
behandling, som Lovgivningen har anordnet for dem, der
lide af venerisk Sygdom, ikke var anvendelig paa Til
fælde, i hvilke det, skjøndt der foreligger mistænkelige
Symptomer, dog er muligt, at Sygdommen senere kan
vise sig ikke virkelig at have foreligget, har udtalt den
Formening, at da Reskripterne af 14de Marts 1788 og
2den Juli 1790 rnaa antages at omfatte ogsaa Personer,
der ere mistænkte for at lide af venerisk Sygdom, samt
da Loven af 10de April 1874 under ingen Omstændig
heder kan antages at have villet indskrænke Kredsen af
de Tilfælde, til hvilke Foranstaltningerne til Modvirkelse
af venerisk Smitte tidligere have strakt sig, maa bemeldte
Lov være anvendelig i ethvert Tilfælde, hvor der fore
ligger Mistanke om Tilstedeværelsen af en Sygdom af
venerisk Beskaffenhed, saalænge indtil det bestemt er af
gjort, at Sygdommen ikke er af venerisk Natur.