i
IT
nov
^estaa, ligesom de derhos til enhver Tid ere pligtige til
paa Forlangende at meddele Øvrigheden Oplysning om
enhver Forandring i bemeldte Love eller Vedtægter saavel
som om de ved Medlemmers Udtræden eller Indtræden
foregaaede Forandringer i Foreningens Sammensætning.
De ovennævnte Love og Vedtægter, der af Øvrigheden
n ø je maa gjennemses, forinden Forbrugsforeningen aner-
kjendes som saadan, kunne efter Ministeriets Formening
ikke anses for at fyldestgjøre de Fordringer, som følge af Be
grebet om en Forbrugsforening, medmindre det af dem
tydeligt fremgaar: at Foreningens Virksomhed er indskrænket
til Uddeling af Varer til dens egne Medlemmer; at disse
Varer ere indkjøbte for fælles Regning (jfr. Højesteretsdom
af 7de Januar 1880 i Højesteretstidende for 1879— 80,
Side 617 — 18), hvilket ikkun da skjønnes at være Tilfældet,
naar der ifølge Vedtægterne paahviler Medlemmerne princi-
paliter eller ialtfald subsidiært solidarisk Ansvar for For
eningens Forpligtelser; det er derhos en Selvfølge, at intet
Medlem ved at udtræde af Foreningen kan frigjøre sig for
Ansvar, forsaavidt angaar de Foreningen indtil Udtrædelses
dagen eller et nærmere angivet senere Tidspunkt alt paa-
dragne Forpligtelser, samt at det ved Foreningens Virksomhed
muligt fremkommende Overskud tilfalder dens egne Med
lemmer.
Hvad derimod angaar de Forbrugsforeninger, hvis
Virksomhed er af en saadan Beskaffenhed, at den maa
betragtes som Næringsdrift — og som derfor kun uegentlig
kunne betegnes som Forbrugsforeninger — skal man henlede
Opmærksomheden paa, at de ere underkastede Lovgiv
ningens almindelige Bestemmelser om Handel (jfr. Lov af
23de Maj 1873 § 2, 1ste Stykke), hvoraf blandt andet
følger, at slige Foreninger ikke kunne oprettes indenfor de
i Næringsloven af 29de December 1857 §§ 54 og 55
ommeldte Afstande fra nærmeste Kjøbstad, ligesom det
heller ikke vil kunne tilstedes en Forening, hvis Hjemsted
er beliggende udenfor bemeldte Afstande, at oprette Filial
udsalgssteder indenfor samme, samt at de ere underkastede
5 1 4
1 8 8 5 .