55
1875.
til at falbyde deres Varer ved Dørene og paa Torvet i 29 Okt.
Kjøbstaden, skulde man, næst at bemærke, at Spørgsmaalet
henkører under Domstolenes Afgjørelse, lil behagelig Efter
retning og videre fornøden Bekjendtgjørelse tjenstligst
melde, at da det i Næringsloven af 29de December 1857
§ 42 indeholdte Forbud mod Varers Omførsel til Salg kun
gjælder »Varer, der ikke høre til Landets Produkter
(§ 37)«, maa det staa Landslagtere og overhovedet Land
boere frit for i Kjøbstaden at ombære Kjød og Flæsk,
være sig af egen Slagtning eller opkjøbt paa Laudet, til
Falbydelse i Husene og paa Gaderne. Hvor vidt en lige
Frihed tilkommer Landslagtere til at falholde deres Varer
paa Kjøbstadens Torv, kan vel synes tvivlsomt, naar
henses til, at det i Næringsloven af 29de December 1857
§ 42 ganske i Almindelighed bestemmes, at det ikke er
tilladt udenfor Markedstid at opstille »Varer« til Salg paa
Torvet eller andre offentlige Steder, med mindre Stedets
Politimester og Kommunalbestyrelse deri samtykké. Da
imidlertid Forholdets Natur synes at tale imod, at der
skulde være indrømmet en større Frihed til Falbydelse af
Varer i Huse og paa Gader end paa Torvet og da den
oftnævnte Lovs § 37 — med hvilken § 42 maa sammen
holdes — samtidig med at den ophæver al Torve tv an g,
giver Afhændelsen af de i Forordning af 23de April 1845
§ 1 ommeldte Landvæsensprodukter fri, kun at det ikke
er tilladt den, som ei er handelsberettiget, dermed at
holde Udsalgssted, maa Ministeriet være mest tilbøieligt
til at antage, at det i Næringslovens § 42 indeholdte
Forbud mod at opstille Varer til Salg paa Torvet er at
opfatte som undergivet samme Indskrænkning som det i
bemeldte Paragraf indeholdte Forbud mod Varers Omførsel,
og at saaledes de omspurgte Landvæsensprodukter lige
saa vel ere undtagne fra Forbudet mod Salg paa Torvet
som fra Forbudet mod Ombæren i Husene, dog at Ved
kommende i saa Henseende selvfølgelig er undergiven de
Indskrænkninger, som ere en Følge af de til god Ordens
Overholdelse ved Torvets Afbenyttelse givne Bestemmelser.