Previous Page  415 / 854 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 415 / 854 Next Page
Page Background

380

DAGSBEFALINGER.

1913, 30. December.

Ifølge Lov 124 af 29. April 1913

om Understøttelse til Børn af Enker vil Børneunderstøttelsen

bortfalde, naar Moderen „vitterlig fører et Levned, der i det

almindelige Omdømme vækker Forargelse (bevislig Drikfældig­

hed, Erhverv ved Utugt eller lignende)“.

I Anledning heraf vil der, naar Politiet erfarer, at en

Enke med umyndige Børn er bevislig drikfældig eller gør sig

skyldig i Husspektakler samt naar en saadan Enke anholdes

som sigtet for at drive Erhverv ved Utugt, derom være at af­

fatte særlig Rapport, der indsendes direkte til Politikontoret,

for derfra i Genpart at tilstilles Magistratens 3. Afdeling.

1914, 10. Januar.

Fra 1. Januar 1914 maa der ifølge Be­

kendtgørelse fra Justitsministeriet af 5. Juli 1913 i Biogiaf-

teatre, Kosmoramer og lignende Etablissementer herunder ind­

befattet Varieteer kun forevises saadanne Lysbilleder, der er

godkendt af de af Justitsministeriet ansatte Censorer.

De Film, der godkendes, forsynes paa Censurens Kontor

med et med Registreringsnummer udstyret Tjenestestempel.

Endvidere udstedes der et Bevis for Godkendelsen, der skal

indeholde Navnet paa den Fabrik, fra hvilken Filmen er ud-

gaaet, en kortfattet Beskrivelse af Billedet med Afdelingsnavne

og Underafdelingsnavne samt Registreringsnummeret. Saa-

fremt Billedet kun er godkendt til Forevisning ved Forestil­

linger, hvortil Børn under 16 Aar ikke har Adgang, angives

dette udtrykkelig saavel i Stemplet som paa Beviset.

Enhver Bevillingshaver skal til enhver Tid have Bevi­

serne for de Billeder, som han foreviser, rede til Fremstilling

for Politiet.

Paa eller ud imod offentlig Gade eller Vej saavelsom i

offentlig tilgængeligt Lokale maa kun saadanne Reklamebille­

der vedrørende Biografforestillinger opslaas, som er godkendt

af Censorerne. Enhver Bevillingshaver, der benytter Reklame­

billedet, skal til enhver Tid have et af Censorerne afstemplet

Eksemplar rede til Fremvisning for Politiet.

Ved Forestillinger, til hvilke Børn under 16 Aar ikke har

Adgang, skal dette bekendtgøres ved tydeligt Opslag.