Previous Page  609 / 854 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 609 / 854 Next Page
Page Background

574

Lov 29. April 1913 om Arbejde i Fabrikker m. v.

ter vedlagte Fødselsattester, samt de yderligere Oplysninger,

som maatte findes tjenlige af Indenrigsministeren, der fast­

sætter Registrenes nærmere Indretning.

Forinden nogen Arbejdsgiver antager en Person under 18

Aar til Arbejde, som omhandles i § i, jfr. § 4, eller til Ar­

bejde, for hvilket der i Medfør af Bestemmelsen i § 2 er fast-

sat Indskrænkninger, skal han forvisse sig om sammes Alder.

I dette Øjemed skal vedkommendes Alder oplyses ved en

Fødselsattest. Arbejdsgiveren skal derhos ved en efter hans

Begæring af en autoriseret Læge foretagen Undersøgelse se­

nest 4 Uger efter Antagelsen, for saa vidt vedkommende for­

bliver hos Arbejdsgiveren, sikre sig Bevis for, at den paa­

gældendes legemlige Udvikling eller Helbredstilstand ikke

skønnes at være til Hinder for, at han anvendes til det Ar­

bejde, som han skal udføre.

Betalingen for Undersøgelsen og Udstedelsen af Læge­

attest udredes af Arbejdsgiveren. For den første Udstedelse

af Fødselsattest til Forevisning ved den heromhandlede Lejlig­

hed gives ingen Betaling.

Nærmere Regler for den i nærværende Paragraf omhand­

lede Lægeundersøgelse kan efter Sundhedsstyrelsens Indstilling

og efter Samraad med Justitsministeren fastsættes af Inden­

rigsministeren, der paa lige Maade fastsætter en Takst for

den paagældende Lægeattest.

Bestemmelserne i denne Paragraf gælder ogsaa for Mejeri­

virksomheder.

§ 2 9 . Ingen kvindelig Arbejder maa i de første 4 Uger

efter sin Nedkomst indtræde i det i § 1, 1ste Stykke, om­

handlede Arbejde, medmindre det ved Lægeattest godtgøres, at

dette kan ske uden Skade for hendes egen eller Barnets

Sundhed.

Den Hjælp, der af det offentlige ydes i det Tidsrum, i

hvilket en Kvinde efter ovenstaaende Bestemmelse ikke har

kunnet genindtræde i det omhandlede Arbejde, skal ikke have

Fattighjælps Virkninger, for saa vidt Moderen, med mindre

Sygdom eller Barnets Død forhindrer det, har sit Barn hos sig.

Den Understøttelse, som ifølge det foranstaaende ikke

skal have Fattighjælps Virkning, kan i København udbetales

efter Kommunalbestyrelsens Bestemmelse og under dens Kon