217 / 402
kel og Neveu , vilde v ise , hvorme-
get begge Bernstorfferne ligne hinan
den saavel i Henseende til Karakter
som alle deres Handlinger, ja Johan
Ernst Hartvig Bernstorffs Levnetsbe
skrive Ise vilde næsten i alle Punkter
ogsaa passe paa den sidst afdøde.
JSTæsten kunde man sige , at den
yngere Bernstorff uden hans Onkel
aldrig havde opnaaet det Held at
gjore Hoffet og den S ta t , han havde
opofret sig t i l , saa vigtige T jenester
•
thi hans skarpe og klare Ojekast som
Statsmand, hans faste og vel vejede <
Beslutninger, vare unægtelig
enFolge
a f den Dannelse, som han havde sin
store Farbroder at takke for.
( >98 )