27 / 402
i
8
D
sende, at sporge om Beviser. Vid
ste jeg kun, paa hvilken Blomst i
den skjonne Krands jeg især skulde
fæste eders Agtsomhed.
O Danmark ! Sand Visdom har
ledsaget diné Skridt paa den farlige
Bane, søm aabnedes for hver Regje-
ring ved den mest uventede Rystel
se i Europa: den aabnedes igjennem
brådte Klipper, og svælgende Af
grunde, og sammenstyrtende Ruiner.
Frankerne,
o
Danmark! lovprise diii
Visdom, og Britterne beundre den
i taus AErbodighed. Takke du, kjæ-
re Fædreneland! din Konge, og hans
Son. Men ogsaa veed du, åt du bor