langender, og led Skaar i sine vig
tigste Rettigheder , ikke tænkes en
værdigere Talsmand end Bernstorff.
Selvbevidsthed om sin gode Sag, led
saget af Klogskab, talte af hans Mund
og forte hans Pen. Historien opbe
varer hans Memoirer, og Efterver
denen vil i dem beundre den sjeldne
den lykkelige og næsten altid Maalet
opnaaende Konst, at forene Styrken
af Grundene, som ligge i Sagen, med
den Klogskab i Foredraget, der er
indrettet efter dens Gemytsbeskaffen
hed, som Foredraget skal gjore Ind
tryk paa. Jeg tor vedstaae, at denne
lykkelige Blanding giver Bernstorffs
Memoirer en ejendomlig interessant
( 354 )