380 / 402
den Skjebne som forestod den der
tabte. Ingensinde for odelagtes saa
mange og saa store politiske Kræfter,
Kræfter som man havde været Aar-
hundrede om at samle, Kræfter som
syntes at love Staterne evig Varig
hed; et Ojeblik, og deres Sted blev
ikke mere funden. Det bedovede Eu
ropa fatter endnu ikke hvorledes det
gik til at de tilintetgjordes.
LigesomGuddommen hisset iDig
terens Maleri vender Ojnene bort fra
Valpladsens Ligdynger og Blodstrom-
me hen til rolige og skyldfri Natio
ners lykkelige Land , saaledes vil den
kommende Historieskriver midt under
Zz
( 3<u )