397 / 402
C
3
7
8
)
lians Ord; Ord, der ? saa simple de
ere ? ganske lade os læse i dens
Sjel? der sagde dem. Visselig kunde
de ikke komme uden af et omtfo-
lende naturligt og ikke ved Konsten
forstemt Hjerte. De bære Vidne om
Beskaffenheden af det Forhold de
stod i til hinanden ? og af den Sinds-*
stemning somet fjortenaarigtBekjendt-
skab havde givet Næring og Styrke.
Lykkelige Danmark! hvor mange og
store Forhaabninger berettiger denne
Bemærkning dig ikke til!
Vor Bernstorff har vi ikke mere !
Det vilde være formasteligt at sporge,
hvorfor Forsynet vilde at vi saa tid-