82 / 402
og mange velsigne hans Stov, fordi
de have været til hans Hus henho
rende. Men til sit Hus henhoren
de regnede denne Fromme og sine
Godsers Fattige j og hans Gaver til
dem tælles ikke af Mennesker. De
ere talte af Gud.
Men ach! denne vor Fædrene
lands Freds og Lyksaligheds Befordrer
er tabt! denne, dette Godses storste
Velgjorer, er borte! denne Fromme,
der gav Liv og Glæde iblandt Sine,
er ikke mere iblandt de Dodelige!
ach! vor Ven er borte. Hans Savn
er kun nu for os, og Tabet af ham
ængster vore Hjerter, de forfærdes,
( 6 3 )