RosenborgSlotIllustreretVejledning

med paatrykte Guldblomster; paa Dørens indvendige Side er malet to veneti

anske Prospekter; Kaminen, der er af mørkt Marmor, er foroven prydet med

Christian IV’ Navnechiffer og tvende Marmorfigurer, og paa Kamingesimsen

findes en smalhalset Porcelænskrukke med kunstige Blomster og Frugter. I

Loftet, der er rigt udstyret med Billedskjærerarbejde i Træ, findes et Maleri,

fremstillende Medoro og Angelica efter Ariosts Orlando furioso; omkring dette

er anbragt fire forgyldte Træringe. Naar det er blevet fortalt, at Omhænget om

Christian IV’ Seng eller Køje har været anbragt i disse Ringe, da er dette vist

nok urigtigt, idet Inventarierne Intet indeholde herom. Det er overhovedet

usikkert, om Christian IV har haft sit Sovekammer i dette Værelse. Man har

nemlig i den senere Tid antaget, at Kongens Soveværelse har været det mørke

Værelse bag ved det store Taarn. At Christian IV neppekanliave soveti en Køje

paa Rosenborg, fremgaar af Samtidiges Beretninger om hans sidste Sygdom her.

Hans Sengested, til at skrue sammen, opbevaredes i et af de øvreTaarnværelser

indtil

1759

, og hans Sengs Tilbehør, der tidligere havde haft sin Plads i et af Væg

skabene i den saakaldte Audienssal, blev solgt ved Auktion i Aaret

1786

I Taarnkamret, i hvilket der af Møbler fra Christian IV’ Tid findes fireTabu-

retter med Fløjlsbetræk, hvori Kongens Navnechiffer, opbevares fra de ældre

oldenborgske Kongers samt Christian IV’ Tid følgende Portræter og Kostbar

heder :

FRA KONG CHRISTIERN DEN FØRSTES TID

(

1 4 4 8

—

1 4 8 1

Under Glas:

Det oldenborgske Drikkehorn

*, der angives at være et

Arbejde af Billedhuggeren DanielAretæus,hvem Kong Christiern I ind

kaldte til Danmark fra Corvey i Westphalen, har maaske været bestemt

som Gave til de hellige tre Konger i Køln, hvis den Mægling var lykke

des, som Christiern I havde paataget sig med Hensyn til nogle mellem

Ærkebispen og Domkapitlet i denne Stad opstaaede Tvistigheder, i

hvilken Anledning han foretog en lang og kostbar Udenlandsrejse i

Aarene 1474 og 1475. Forsøget paa at bilægge disse Stridigheder fik

im idlertid ikke det forønskede Udfald, og derfor blev Hornet forment

lig ikke anvendt efter den oprindelige Bestemmelse; det opbevaredes

senere i lang Tid i Oldenborg, men ved den sidste Greve Anton Gün

thers Død i Aaret 1667 tilfa ld t det Kong Frederik I I I af Danmark som

en af de nærmeste Arvinger til Grevens Land og øvrige Efterladen

skaber; det kom dog først i Slutningen af Christian V’ Tid fil Kunst-

kamret i Kjøbenhavn, hvorfra det i Aaret 1824 blev afgivet til Rosen

borg. Et gammelt Sagn beretter, at Hornet allerede i Aaret 989 skal

være kommet i den oldenborgske Families Besiddelse, idet en Bjerg

nymfe skal have vist sig for Grev Otto, der i en øde Egn var faren

vild paa Jagten, og have tilbudt ham en T rylled rik af Hornet; D rik

ken kastede han bort, men Hornet beholdt han som Minde om sit

Æventyr. —Hornet, der er af forgyldt Sølv med indgraverede fanta

stiske Dyreskikkelser, har ved sin Indfatning og sit Laag som et Hele