![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page1075.jpg)
Skr. ang. Betaling for Ophold paa Sindssygeliosp.
951
1939.
Medlem af en statsanerkendt Sygekasse, udreder Sygekassen 10 Febr.
Betalingen for hendes Ophold paa Sindssygehospitalet,
hvilken Betaling i Henhold til Folkeforsikringslovens § 16,
Stk. 4, og Fællesregulativet for Sindssygehospitalerne ikke
kan overstige 2 Kr. pr. Dag. Da Sygekassen imidlertid her
efter i Medfør af Folkeforsikringslovens § 53 har Krav paa af
paagældendes Invaliderente at erholde Dækning for de saa
ledes af Kassen afholdte Udgifter, har Socialministeriet —
uanset at Sygekassens Betalingspligt som Følge heraf i det
heromhandlede Tilfælde vedbliver at bestaa -— ikke Grundlag
for at foretage videre i Anledning af Direktoratets Henven
delse angaaende en eventuel Ændring med Hensyn til An
vendelsen af paagældendes Rente.
2. Afd. 40. 188. 37.
Socialmin. Skr.
til Amtmanden over Thisted Amt. 15 Febr.
I den med Amtets Skrivelse af 17. Januar 1939 modtagne ^ r‘
Sag har Thisted Byraads sociale Udvalg rejst Spørgsmaal
om, hvorvidt den N. N., tilkommende Invaliderente vil
være at omregne, efter at hendes Ægtefælle den 16. Oktober
1938 er blevet arbejdsløs.
Det fremgaar af Sagen, at paagældende, der har oppe-
baaret Invaliderente siden 1. Marts 1937, for Tiden oppebærer
en maanedlig Rente af 17 Kr. 25 0., beregnet paa Grundlag
af Ægtefællens hidtidige Arbejdsindtægt, 2 550 Kr. Det er
derhos oplyst, at Ægtefællen, der har haft Arbejde som Fyr
bøder paa Thisted Bryghus, nu kun oppebærer 30 Kr. ugentlig
i Arbejdsløshedsunderstøttelse, og at han er afskediget, fordi
han ikke har Kedelpasser-Certifikat. Han vil imidlertid prøve at
tage Kedelpasserprøven den 16. April 1939, hvorefter han, hvis
Certifikatet opnaas, vil kunne indtræde i sin tidligere Stilling.
Ved Sagens Forelæggelse for Ministeriet har Amtet ud
talt, at man efter Formuleringen af Bestemmelsen i Folke
forsikringslovens § 55, Stk. 2, jfr. § 41, Stk. 3, Nr. 1, sidste
Pkt., formentlig paa Forhaand nærmest maatte gaa ud fra,
at Bestemmelsen alene vedrører de Tilfælde, hvor Rente
nyderen selv har Arbejdsindtægt, men ikke Tilfælde som