1497 / 1502
Som Hovedregel vil Kravet om Fradrag af Udgifter
til særlig Arbejdsdragt være at afvise fra Skattemyndig
hedernes Side.
Hvor Uniform skal benyttes i den daglige Tjeneste,
uden at der udbetales den paagældende særlig Godt
gørelse herfor eller udleveres ham fri Uniform, vil der dog
kunne gives et Fradrag i Indkomsten, svarende til den
Bekostning, der hermed paalægges ham udover Udgiften
ved almindelig civil Paaklædning.
En Skatteyder maa derhos anses berettiget til
Fradrag, hvis der som Forudsætning for Bestillingens
Udførelse forlanges særskilt Paaklædning, hvis An
skaffelse er dyrere end almindeligt Tøj, og hvortil Ud
giften skal afholdes af den paagældende personlig, eller
naar Arbejdet uomgængeligt medfører Slid paa eller
Ødelæggelse af det almindelige Tøj, væsentligt udover
det normale.
Som Eksempler paa saadanne Fradrag kan nævnes:
1. Til Anskaffelse af særlig Paaklædning: Tjenere og
Musikere paa Restaurationer, hvor der stilles sær
ligt Krav til Paaklædningen, indtil 100 Kr. aarligt.
Med Hensyn til Fradrag for Militærpersoners
Uniformsudgift skal henvises til Landskatterettens
Kendelse af 8. December 1938, hvorefter Retten for
Skatteaaret 1938—39 har henholdt sig til den hidtil
fulgte Praksis, men iøvrigt forsaavidt angaar kom
mende Skatteaar har forbeholdt sig at foretage
Ændring af de hidtil godkendte Fradragsbeløb.
Ligningsmyndighederne kan herefter ved Ansættelse
for Skatteaaret 1939—40 ansætte Uniformsfradraget
efter Skøn uden at være bundet til de hidtil anvendte
Satser.
For Fiskere paa Havfiskeri kan tillades et Fra
drag paa indtil 100 Kr. for Udgifter til Olietøj og
anden særlig Beklædning under Arbejdet.
Vejledning vedr. Ligning.
1371
b.
Udgift.
Dec.
1938.