![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0227.jpg)
Instruks for Stævningsmænd.
1 0 3
1 9 3 9 .
overleverede Genpart, uagtet dette kunde ske uden 9
Marta.
Udgift eller væsentligt Besvær,
udsætter sig for ved
^r'
Rettens Kendelse at blive tilpligtet at erstatte de ved
dette hans Forhold forvoldte Omkostninger.
3. Hvis de af en Stævningsmand modtagne Opgivelser
ikke leder til Forkyndelsens Iværksættelse, eller lian af
andre Grunde ikke har kunnet iværksætte Forkyndelse,
skal han efter Evne, f. Eks. ved at forhore paa Stedet
eller ved Henvendelse til den, der har begæret For
kyndelsen, søge saadan Underretning, at Forkyndelse
kan ske. Herom paategner han, saafremt det fremdeles
ikke lykkes ham at iværksætte Forkyndelsen, Udfær
digelsen Attest, hvorefter den straks afgives til Po
litiet. (Formular VII).
§ 4.
Forsaavidt Forkyndelsen har fundet Sted,
skal
Genparten af Udfærdigelsen
uden Paategning straks afleveres
til den paagældende, naar Forkyndelse for ham personlig er
iværksat, medens den, hvor Forkyndelsen er foretaget for
en anden, afleveres til denne efter af Stævningsmanden
at være
forsynet med en Paategning
, der indeholder Angivelse
af den
Dag,
Forkyndelsen er sket. Angaar Forkyndelsen
Tilsigelse til Sigtede under Efterforskning eller Forunder
søgelse i en Straffesag, er Genparten indrettet saaledes, at
Oplysning om Anledningen til Tilsigelsen og Følgerne af
Udeblivelse kun findes paa Genpartens Inderside og Til
sigelsens øvrige Indhold paa Ydersiden. Foregaar Forkyn
delsen for en anden end Sigtede personlig, skal Stævnings
manden aflevere Genparten i lukket Stand*).
Originaleksemplaret af Udfærdigelsen
skal i alle Tilfælde,
altsaa ogsaa, hvor Forkyndelse for vedkommende personlig
har fundet Sted,
forsynes med Paategning,
der indeholder
Angivelse af den
Dag,
paa hvilken, det
Sted,
hvor, og den
Person,
for hvem Forkyndelsen er sket, og, hvis Forkyndelse
ikke er sket for vedkommende selv, eller det ikke er lykkedes
*) 1ste Stk. er ændret ved Bekendtgørelse Nr. 416 af 11. Sep
tember 1922 og Bekendtgørelse Nr. 320 af 30. November
1934.