462 / 1502
1939.
338
cirk . ang. den Dansk-Islandske Beskatningsoverenskomst.
19 April. Lande, jfr. ogsaa de i Art. 5 omhandlede særlige Tilfælde,
Nr.
47. f0]ger
Overenskomsten samme Princip som de tidligere
dansk-islandske Overenskomster nemlig, at selve Skatte
ansættelsen foretages paa almindelig Maade paa Grundlag
af Skatteyderens fulde skattepligtige Indkomst og Formue,
hvorefter der paa et af Skatteyderen til de overste finansielle
Myndigheder (for Danmarks Vedkommende: Skattedeparte
mentet) derom indgivet Andragende gives Skatteyderen en
Nedsættelse a f de paalignede Skatter.
Forsaavidt angaar de i Art. 4 omhandlede Tilfælde af
Dobbeltbeskatning, der skyldes, at en Person i det ene Land
beskattes paa Grund af fast Bopæl i samme og i det andet
Land beskattes af Indkomst og Formue vedrørende en der
beliggende
fast Ejendom
eller en der fra
fast Driftssted dreven
Erhvervsvirksomhed,
er man derimod overgaaet til Anven
delsen af det samme Princip, som ligger til Grund for den
dansk-svenske Overenskomst af 6. Maj 1932, den dansk
finske Overenskomst af 2. December 1937 og nu ogsaa den
dansk-tyske Aftale af 16. December 1938, nemlig en direkte
Deling af Beskatningsretten, saaledes
at den Stat, hvori
Skatteyderen er bosat, ved selve Skatteansættelsen skal undlade
at medtage Indkomst og Formue vedrørende de i den anden Stat
placerede Indtægtskilder a f den nævnte Art,
hvilken Indkomst
og Formue udelukkende skal være overladt den anden Stat
til Beskatning.
Overenskomsten skal altsaa paa sidstnævnte Omraade
praktiseres af selve de skattelignende Myndigheder alle
rede ved Skatteansættelsen, men man skal her henlede
Opmærksomheden paa Bestemmelsen i Slutningen af Art.
4, hvorefter Bopælsstaten dog ved Fastsættelsen af den
Skatteprocent, hvorefter Skatten skal beregnes, skal kunne
tage Hensyn til den Indkomst og Formue, der hidrører fra
den anden Stat, og som kun maa beskattes i denne.
Denne Bestemmelse om Bopælsstatens Adgang til Anven
delsen a f den til Skatteyderens falde Indkomst og Formue sva
rende Skattesats skal ifølge Finansministeriets Resolution