513 / 1502
Cirk. an}r. Ferie for Kirkebetjente.
389
1939.
Funktionærers Forhold i det hele eller under Hensyn til lang- 3 Jum-
Nr 79
varig Tjenestetid ved Kirken, samt at Ministeriet vil finde,
at Ferieordningen normalt ogsaa bor komme saadanne Per
soner tilgode, der har deres Hovedvirksomhed andetsteds
end ved Kirken.
Efter § 20, Stk. 1, i fornævnte Lov Nr. 143 af 28. April
1931 fastsætter Overtilsynene for de københavnske og frede-
riksbergske Kirker efter indhentet Erklæring fra Menigheds-
raadet et
Regulativ
for de i Loven nævnte Kirkebetjentes
Embedsforretninger.
Ved det senest af Overtilsynene stadfæstede, fra 1. April
1935 at regne gældende Regulativ, der er fælles for langt
den overvejende Del af Kirkerne i København og paa Frede
riksberg, er Spørgsmaalet om selve Retten til Ferie og dennes
Længde allerede afgjort ved følgende Bestemmelse i Regula-
tivets § 4:
»Samtlige faste Kirketjenere har Ret til en aarlig Ferie
efter nedenstaaende Regler:
a) Kordegnen og Organisten har Ret til en aarlig Ferie
paa 3 Uger. Graveren, Kormedlemmerne og andre faste
Funktionærer har Ret til en aarlig Ferie paa 14 Dage.
Ferien lægges saa vidt muligt i Tiden Maj til September
efter Sognepræstens nærmere Bestemmelse.
b) Kordegnen og Graveren maa ikke have Ferie samtidig.«
Da saavel Feriens Længde (mindst 14 Dage) som Tids
punktet, hvor den skal lægges (Maj—September), svarer
til Ferielovens Bestemmelser, maa Ministeriet anse det
for rettest, at Fællesregulativets § 4 bringes til Anvendelse
ved
samtlige
københavnske og frederiksbergske Kirker, dog
saaledes, at Ferien altid lægges i Tiden mellem 2. Maj og 30.
September.
Da Ministeriet derhos forudsætter, at de paagældende
Funktionærer oppebærer fuld Løn i Ferien, bliver der ikke
Spørgsmaal om at yde dem den i Loven omtalte Feriegodt
gørelse.