590 / 1502
1939.
466
Bkg. af Borgerlig Straffelov.
24 Juni.
Nr. 215.
3)
Ved Straffens Udmaaling bliver det at betragte som
en skærpende Omstændighed, at Fornærmelsen er fremsat i
trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved den faar en
større Udbredelse, eller paa saadanne Steder eller til saadanne
Tider, at det i høj Grad forøger det krænkende i Ytringen.
§ 261a. Har nogen paa den i § 267, Stk. 3, angivne
Maade fremsat en Udtalelse, der indeholder en usandfærdig
Sigtelse mod en anden for Forhold, der, hvis den var sand,
vilde gøre denne uværdig til at beklæde offentlige Hverv,
skal der, naar den, der har fremsat Sigtelsen, paastaas idømt
Straf for Ærekrænkelse, hverken ved Afgørelsen af Skyld-
spørgsmaalet eller ved Straffens Fastsættelse kunne tages
Hensyn til Paastand om, at den i Samfundet i Almindelighed
gældende Vurdering af Sigtelsens Utilbørlighed ikke skal
finde Anvendelse.
§ 268.
Er en Sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre
Vidende, eller har Gerningsmanden savnet rimelig Grund til
at anse den for sand, straffes Gerningsmanden for Bagvaskelse
med Hæfte eller med Fængsel indtil 2 Aar. Er Sigtelsen ikke
fremsat eller udbredt offentligt, kan Straffen under formil
dende Omstændigheder gaa ned til Bøde.
§ 269.
-1) En Sigtelse er straffri, naar dens Sandhed
bevises, saavel som naar den, der i god Tro fremsætter Sig
telsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet
til berettiget Varetagelse af aabenbar Almeninteresse eller af
eget eller andres Tarv.
2) Straf kan bortfalde, naar der oplyses Omstændigheder,
som gav Foje til at anse Sigtelsen for sand.
§
210
.
x) Er Sigtelsens Fremsættelse ved sin Form
utilbørlig fornærmende, kan Straf efter § 267, Stk. 1, anven
des, selv om Sandhedsbevis føres; det samme gælder, saafremt
Gerningsmanden ikke har haft rimelig Anledning til at frem
sætte Fornærmelsen.
2) Dersom den fornærmede alene nedlægger Paastand
om Straf efter denne Paragraf, tilstedes Bevis for Sigtelsens
Sandhed ikke ført, medmindre almene Hensyn afgørende
taler derfor.