‘2-5.
Hvis der i et Kantonnement opstaar Ulighed i Ind- 28 Sept.
kvarteringen, og dette ikke er en Følge af særlige Befalinger,
^ '
skal den civile Øvrighed i Forening med vedkommende
militære Myndighed hæve denne Ulighed. Dog maa en For
andring i de anviste Kvarterer ikke ske uden Nødvendighed,
og Indkvarteringsomraadet maa i intet Tilfælde udvides uden
Generalkommandoens Samtykke.
26.
Uenighed mellem de militære Myndigheder og den
civile Øvrighed vedrørende den ekstraordinære Indkvartering
afgøres af vedkommende højere militære Myndighed (General
kommandoen) og Amtmanden i Forening. Opnaas ikke Enig
hed mellem disse om en Afgørelse, forelægges Sagen for Krigs
ministeriet, der træffer Afgørelse efter Forhandling med
Indenrigsministeriet.
Klager fra Kvarterværterne over den af Borgmesteren
(Magistraten) eller Politimesteren iværksatte Fordeling af
Indkvarteringsbyrden afgøres af Amtmanden. Dennes A f
gørelse kan indankes for Indenrigsministeriet.
27.
Forsaavidt Tiden tillader det, efterser den kvarter-
gørende, at de Kvarterer, der er tildelt hans Afdeling, er i
den Stand, der forordnes i Indkvarteringsloven. Om even
tuelle Manglers Afhjælpning henvender han sig til den civile
Øvrighed.
28.
Ejendomme, hvor der er forefaldet Tilfælde af smit
somme Sygdomme blandt Mennesker eller Dyr, og hvor
Tidsfristen for Smittefarens Ophør ikke er udløbet, maa ikke
belægges, medmindre Tilladelse fra Kredslægen eller den paa
gældende overordnede Læge (Dyrlæge) er indhentet.
d. Særlige Bestemmelser for de militære Myndigheder.
29.
Der udsendes normalt en kvartergørende for hver
Afdeling eller selvstændig Underafdeling. Efter Regimentets
Bestemmelse kan dog selvstændige Underafdelinger og Regi
mentets Stab indkvarteres ved Foranstaltning af en af de
Regimentet underlagte Afdelinger.
Der medgives den kvartergørende et Kommando, be-
Bkg. ang. Bestemm. for ekstraordin. Indkvartering.
633
1939.