1939.
692
Cirk. ang. Byplanloven.
21 Okt.
Nr. 186.
Hovedsynspunktet ifølge Loven er, at
der tilkommer
de private Erstatning for alle Afstaaelser af fast Ejendom,,
derunder for
skadevoldende Bivirkninger af saadanne Ejen-
domsafstaaelser
.
Disse Tilfælde er i Loven nærmere angivet saaledes:
a. Naar der fordres Afstaaelse af privat Grundejendom
af Hensyn til Udførelse af offentlige Anlæg, som er
forudsat i en Byplan, derunder Veje, Torve, Pladser
Kirkegaarde, Spor og Ledningsanlæg eller i øvrigt af
Hensyn til Gennemførelsen af Planens Bestemmelser
(§ 12, 1ste Stk.).
1). Naar der fordres Afstaaelse eller Ophævelse af et Leje-
maal, en Forpagtning, en Vejret eller anden aktiv Brugs
eller Raadighedsret over en Ejendom (§ 12, 2det Stk.).
Derimod skal der ikke betales Erstatning for Bortfald
af Servitutter gaaende ud paa Opretholdelsen af en vis
Tilstand paa en Ejendom, f. Eks. en Villaservitut, naar
denne Tilstand vil være i Strid med Byplanens Bestem
melser om Ejendommens Anvendelse. I saadanne
Tilfælde vil Servitutten være umiddelbart bortfaldet
som Følge af Byplanen, og der kan lige saa lidt til
komme den berettigede ifølge en saadan bortfaldet
Servitut nogen Erstatning, som der vilde tilkomme selve
Ejeren af Grunden Erstatning for den ved Byplanen
skete Indskrænkning i hans tidligere Adgang til en vis
Udnyttelse. I denne Henseende kan anføres, at hvis
Byplanen bestemmer, at et vist Omraade fremtidig
skal bevares som Villakvarter, gives der ingen Erstat
ning for denne Raadighedsindskrænkning, uanset om
det paagældende Villakvarters Bevarelse i Forvejen
var, helt eller delvis, sikret gennem bestemte Servi
tutter eller ej, jfr. § 2, Nr. 9.
c. Naar Ekspropriationen af en Del af en Grund vil med
føre, at den øvrige Del af Ejendommen vil blive saa
lille eller i øvrigt saaledes beskaffen, at den ikke kan
udnyttes som selvstændig Ejendom paa samme Maade