Kraks Vejviser 1926 del 1

Møns—Mønt

II — 194

Real-Register for Kjøbenhavn?

trabetaling kanMønstringer foretages uden

for Tiden.

Mønstringsbestyrer: N V MLøvgreen.

Mønten.

Den kgl. Mønt, Amagerboulevard

115 [0] D Cent. 5198; Bygningen opført

1921-22.

Møntdirektør: H CNielsen.

Møntingeniør: N P N i e 1s en.

G-uardein: C F Heise, E.

Medaillar: K G Jensen.

Se Bind IT under Møntning.

Mønt, Maal og Vægt,

inden- og udenlandsk.

Skandinavisk M øn t.

Danm ark, N orge og Sverige

har samme

Møntsystem med Guld som Grundlag. I

Danmark er udmøntet Skillemønter afSølv,

K-obberaluminiumnikkellegering, Nikkel,

Bronceog Jern. Danmarks Møntlov er af

23. Maj 1873 og traadte i Kraft 1. Jan. 1875.

De nedennævnteSærskillemønter udmøntes

i Henhold til Lov af 15. Febr. 1924. Efter

Møntkonventionen er de i hvert Land præ

gede Mønter lovligt Betalingsmiddel i de 2

andre; men i Henhold til Møntkonventions

tillæg af 22. Marts 1924 kan der i hvert af

Landene udpræges Skillemønt, som er lov

ligt Betalingsmiddel alene i det Rige, hvori

Menten er præget; i Danmark ogNorge ud

møntes saadan Særskillemønt og man ind

drager Konventionsmønten, som forøvrigt

efter særlig Bekendtgørelse ophører atvære

lovligt Betalingsmiddel adenforPrægnings-

landet fra 7. Okt. 1924.

Guldmønterne kan benyttes til Betaling

af et hvilketsomhelst Beløb. Af Skille

mønt er ingen pligtig at modtage mere

end 20 Kr. i To- og En-Kronestykker,

5 Kr. i V2Kr., 25- og 10-Ørestykker og 1Kr.

i Bronzemønt; dog kan ethvert Beløb i

Skatter og Afgifter til Stat og Kommune

betales med To- og En-Kronestykker.

Guldmønter, som har tabt

1/2

°/o i Vægt,

gælder ikke mellem Mand og Mand, men

indløses af den danske Statskasse og er lov

ligtBetalingsmiddel til Statsafgitter;norske

og svenske dog kun forsaavidt de ikke

har tabt over 2 °/o. Skillemønter ophører

først at være lovligt Betalingsmiddel over

for Statskassen, naar de er saa slidte, at

det ikke med Sikkerhed kan kendes, i

hvilket Rige de er prægede, men overfor

andre, naar Præget er utydeligt.

Enhver der indleverer Guld til Mønten,

dog ikke under 500,000 Kroners Værdi,

kan faa det udpræget i Hovedmønter mod

Betaling af Prægningsgebyret,

25 * 1li

°/o for

20-Kronestykker og

1j3

°/o for 10-Krone-

stykker. Kun Staten kan lade udpræge

Skillemønt.

Islandsk M ønt.

25 Aurar og 10 Aurar, der svarer til hen

holdsvis 25 Øre og 10 Øre, men da den isl.

Krone ikke er mere endca. 3/4dansk Krone,

er der en lign. Disagio paaAurar.

Udenlandsk M øn t.

( ~ anførte Værdier er Pari Kurs).

B elgien :

Som Frankrig.

E n g la n d :

Guldmøntfod. 1 Pound eller

Livre Sterling (Sovereign, £) a 20 Shil

lings (sh) å 12 Pence (deniers, d) a 4

Farthings — 18 Kr, 16 0. 1 Shilling

— 90,8 Øre. 1 Penny = 7,57 Øre. 1

Crown — 5 Shillings. 1 Florin = 2 Shil

lings. 1 Guinea

(—

21 Shillings) fore

kommer sjælden som Mønt, men benyttes

hyppigt ved Prisangivelser.

F ra n k rig :

Guld- og Sølvmøntfod. 1Franc

a 100 Centimes = 72 Øre. I Smaahan-

delen kaldes 5 Cent. i Reglen en Sou —

3,6 Øre.

G ræ kenland:

som Frankrig. Franc og

Cent. kaldes hhv. Drachme og Lepta.

Holland-.

Guldmøntfod. 1 Gylden

100 Cents — 1 Krone 49,99 Øre.

Ita lien

: som Frankrig. Franc og Cent.

•kaldes hhv. Lira og Centesimo.

J a p a n :

1 Yen = 1 Kr. 80 0.

Nordamerikanske forenede Stater-.

Guld-

og Sølvmøntfod. 1 Dollar å 100 Cents =

3 Kr. 73,15 Øre. Eagle (Guldmønt) - -

10 Dollars.

P ortugal:

Guldmøntfod. 1 Milréis å

1000 Iiéis = 4 Kr. 3,18 Øre. 1 Co-

roa (Guldmønt) =; 10 Milréis. 1 Toståo

(Sølvmønt) = 100 Reis — 40,32 Øre.

B u sla n d:

. .

....................................

Schw eiz:

som Frankrig. Cent. kaldes

Rappen.

Spanien:

som Frankrig. Franc og Cent.

kaldes hhv. Peseta og Centimo.

T yrkiet:

Sølvmøntfod. 1 Pjaster eller

Gersch å 100 Cents eller å 40 Para —

15,97 Øre. 1 Medschiedie eller Juslik

(Guldmønt) — 100 Pjaster = 16 Kr.

39,24 Øre.

T ysklan d:

Guldmøntfod. 1 Reichsmark

(R.) å 100 Pfennige (Pf.) = 88,89 Øre.

— 9 Reichsmark — 8 Kr.

Ø sterrig- U ngarn:

Guldmøntfod. 1Krone

å 100 Heller — 75,6 Øre.

Gamm el D an sk M a a l og Vægt.

Ved Forordningerne af 1. Maj 1683 og

10. Jan. 1698, der skyldes Ole Rømer,

blev der indført ensartet Maal og Vægt

i Danmark og Norge. Disse Forordnin

ger, i nogle Punkter ændrede ved senere

Bestemmelser, gjaldt i det væsentlige kun

indtil l.April 1912. OmIndførelsenafdetme

triske System se ndfr. u. „Det metriske Sy

stem1'.

Længdemaal.

Enheden for det ældre Sy

stemvar Foden, der efter kgl. Resol. af 3.

Juni 1835 skulde være lig den gamle rhin-

landske Fod, som den Gang anvendtes

Preussen.

1 Fod C) a 12 Tommer (“) å 12Linier(tu)

a 12 Skrupler (uu) — 0,31 Meter — 1,03

eng. Feet. I nogle Tilfælde brugtes De

cimalinddeling.

1 Alen a 2 ‘ _ 0,63 m = 2,06 e. F.

1 Favn å3 Al =

1,88

m = 6,18 e. F.

1 Landmil = 240001 = 1,02 geogr. Mil

— 7,53 km = 4,68 eng. miles.

1 geografisk Mil = i/16 af Ækvatorgra

den = 23646 Fod = 0,99 Mil = 7,42 km.

1 Sømil = 5900,84 Fod = 1852 m= 6076

e. F.

1 Kabellængde

= »/10

Sømil

= 185

2 m

= 0,84

eng. Cable-Length.

Flademaal.

1 Kvadrat Fod — 0,1 m2 = 1 06 emr

Kv. F.

’

g‘

1 Kv. Alen — 0,39 m2 = 4,24 eng. Kv. F.

1 Tønde Land

14000 Kv. Alen —

0,55 ha — 1,36 eng. Acres.

1 Kv. Mil = 10285,71 Td. Land =

56,74 km2= 21,91 eng. mile of land = 1,03

geogr. Kv. Mil.

1 geogr. Kv. Mil — 0,97 Kv. Mil.

KubiJcmaal.

1 Kub. Fod = 0,03 m3 = 1,09 eng.

Kub. F.

1 Kub. Favn = 27 Kub. Alen å 8 Kub.

Fod å 1728 Kub. Tommer — 6,68 m3.

1 Favn Brænde var 3 Alen høj og bred

med Brændestykker af 1 Alens Længde,

altsaa 72 Kub. Fod = 2,23 m3. 1 Favn

Skovmaal var 31/* Alen høj, altsaa 78 Kub.

Fod — 2,41 m3.

1 Register-Ton = 100 engelske Kub.

Fod — 91,59 danske Kub. Fod.

Hulmaal.

Enheden var en Pot = '/32

Kub. Fod.

1 Pot å 4 Pægle = 0,971 = 0,21 engl.

Gallon.

1 Kande var 2 Potter, 1 Viertel var 8

Potter.

1 Anker var 39 Potter, men i Praksis i

Reglen 40 Potter.

1 Oksehoved var 6 Ankere. Et Fad var

4 Oksehoveder. 1 Stykfad var 5 Okse

hoveder.

1 Korntønde å 8 Skæpper å 4 Fjerding

kar å 2 Ottingkar å 2!/4 Pot = 144

Potter eller 4l/2Kubikfod = 1,39 hl.

1 Øltønde — 136 Potter eller

4J/4

Ku

bikfod — 1,31 hl.

1 Tjæretønde — 120 Potter eller 33* 5'«

Kubikfod — 1,16 hl.

Kultønde = 176 Potter eller 5

Ku

bikfod =r 1,70 hl.

1 Kultern!emed L>p—-192 Potter— 1,85hl.

Handelsvægt.

Hinheden var Pundet, som

efter kgl. Resolution af

August 1839'

skulde vane — 500 g.

1 Pund (<$) a 10

Kvint, å 10 Ort —

500 g — t,10 eng. Pund.

1 Centner _ 100 Pund.

D et metriske S y stem

vedtoges af den

franske Nationalforsamling ved Love af

7. April 1795 og

. Decbr. 1799. Det blev

dog afskaffet >1812, menatterindført v. Lov

af4. .1uli1837. Enheden for Længdeinaalene,.

Meteren, fastsattes til en TimilliontedeÉ

af Jordmeridiankvadranten, dens Under

afdelinger P'io, bumog biooo) benævnedes

med latinske Talnavne, dens Mangefold?

(10, 100, 1000 og

10000

) med græske Tal

navne. Det bestemtes endvidere, atFlade-y

Kubik- og Rummaal samt Vægtmaal

skulde benævnes efter det samme System,

og sættes i uløselig Forbindelse med Me

teren. For at finde Meterens Størrelse-

blev der foretaget en Gradmaaling fra

Barcelona til Dunkerque, men uagtet det,

fundne Maal senere viste sig at være-

urigtig beregnet, fastholdt man det allige

vel, og Meteren er saaledes ikke noget

Naturmaal.

Længdemaal.

1 Millimeter (mm) = iqøoo m — 0,46

Linier.

1 Centimeter (cm) —

lo0

rn - - 4,59

Linier.

Decimeter idm) — 1

3,82'

Tommer.

1 Meter On) - 3.19 Kod.

1 Dekameter idani) ... 10 m ...

5.93 Alen.

Hektometer iltm)—

100

m -

53.10

Ravne.

1 Kilometer (km) ... HK) ru = 0,13 Mil.

Myriameter (iimm -

loooo

m —

1.33

Mil.

Flademaal.

Iler og senere anføres kun

de mest benyttede Maal.

1 Kvadratmeter (m2) — 10,15 Kv. Fod.

1 Ar (a) — 100 m

— 0,02 Td. Land.

1 Hektar (ha =

100

a - 1.81 Td. Land

1 Kvadratkilimieter (km2i _ 0.02 Kv. Mil.

Kubikmaal.

1 Kubikmeter (m3) — 32.35 Kub. Fod —

1035,07Potter.

Kubikmeter stablet Brænde'

(„Rummeter") =.0,45 Favne Brønde.

Bummaal.

Enheden er Literen.

1 Liter (1) — 1 Kubikdeci meter — 55,89'

Kub. Tommer = 1,035 Potter.

1 Hektoliter (hl) = 0.72 Korntønde

0,76 Øltønde = 0,59 Kultønde = 0,54 Kul

tønde med Top

Vægt.

Enheden er Kilogrammet.

1 Kilogram kg) =

1000

Gram = 'Væg

ten af

Liter destilleret Vand ved en

Temperatur af 4° C. —

Pund.

1 Gram (g) =

0,002

Pund eller

Ort.

5 g =

Kvint

Det metriske System er indført i alle euro

pæiske Lande med Undtagelse af England,,

hvor drtdog er tilladt at anvende. I Dan

mark indførtes iHg. Lov af 4. Maj 1907 (jfr..

Bkg. 28. Juli 1909) metrisk Maal og Vægt

ved al Beregning af Told og andre olf. Af

gifter fra1.April 191o Fra sammeTidspuukt

tillodes i Handel og Vandel Anvendelse af

metr. Maale- og Vejeredskalk-r, naar Par

terne var enige derom Fra

. April 1912

indførtes detmetriskeSystem i alle Forhold,

og tra 1. April 1916 er Anvendelsen af

Maale- og Vejeredska.b-.i af de uddreSyste

mer ulovlig.

I nogle Lande, i hvilke dm metriske Sy

stem er indført, benyttes særlige Benæv

nelser, saaledes:

H olland,

hvor Kilometer kaldes MijL

Meter: El, Decimeter: Palm, Centimeter;

Duim, Millimeter: Streep, Hektar: Buu-