Kraks Vejviser 1926 del 1

16 / 500

Bankerne ved Lov Nr. 541 af 4. Okt. 1919.
Det paahvilerBanktilsynet atforetagejævn­
lige Undersøgelser af de enkelte Bankers
Virkemaade og Forhold.
Bankinspektør: P T Hald, R., Kontor
Kong. Nyt. 22 E J) Cent. 5502 & 5527.
Baptistmenighedens Kirker i Kbhvn.:
Fredskirken, Howitzv. 10El, indviet11.
April 1897.
Præst: P Gr aru p.
Kristuskirken, Baggesensg.7 (Hi, ind­
viet 13. Okt. 1867.
Præst: M Jørgensen.
Salemskapellet, Islandsg. 5 [S], ind­
viet 30. Okt. 1887.
Præst: Chr. Sommer.
Sionskapellet, Bagsværdv.29,Lyngby,
indviet 31. Okt. 1897. Præst: M Jørgen­
sen.
Barber og Frisør Laug, K bh vn s,----------
.....................Formand: ...............................
- - - Kasserer: Viggo Olsen, Nansensg.
24 E J) By 5359y, Træffetid 9-11.
Barnets Hus, Adr. Rødovre. Formand for
Komitéen: fh. Guvernør L C Holweg-
L ars en, R. DM., Puggaardsg. 14:f(Bj.
Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem
for Sygeplejersker og dermed ligestillede
Kvinder, Svanningc Bakker pr. Faaborg.
Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer.
Formand: Baronesse Schaffalitzky de
Muc ka de11, Rødkilde pr. Ulbølle, Besty­
rerinde : Sygeplej erske Frk. KJeppesen.
Bedre Byggeskik, se Landsforeningen.
Bedømmelses- og Voldgifts-Ret, Den almin­
delige paa Kbhvns Børs. Adresse: Børsens
Sekretariat E DCent. 5313.
t,R.DM.; Næstform.ænd:
O Sko v ga ar d- Peter se n,R. ogV Eigt-
ved, R. Sekretær: Overretssagf. M R a f-
f e n b e r g .
Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg, Kbhvns
Indleveringssted: Børskontoret E J)Cent.2.
For Korn- og Foderstofhandelen.
Formand: V Lund; Næstformænd: J
S Hansen, R>, M H enri chsen, R., L P
W u lf f og Chr. Jensen.
For Smørhandelen. Formand: H K l it-
gaard,K. DM. ;Næstformænd:HPHj erl-
Hansen, R. og HMNoaek; Formand for
Noteringsudvalget: H Klitgaard,K.DM.
For Frøhan del en. Formand: Kai Stall-
knecht; Næstformænd: Gustav Hage,
R. ogPMKaae.
For Kaffehandelen. Formand: Georg
Simonsen, R .; Næstformænd: Louis
Meyer, R. DM. og Ferd. Andersen.
For Jern- og Metalbranchen. For­
mand : Chr. S Dahl, K.;Næstformænd:
MHaunstrup og L Elsas s, R.
For Kolonialvarehandelen. For­
mand : Ernst Meyer,R.DM.;Næstformænd:
S P ont oppidan og Carl A lbeck.
For Melhandelen. Formand: Ernst
Meyer, R.DM.;Næstformænd:Rud. Mad­
sen og Niels M ørch.
Forannævnte Udvalgs Sekretær: Børs­
inspektør S 0 rumhede, R.
Begravelse og Ligbrænding.
Ved B eg rave1s er paa FolkekirkensKir­
kegaarde (Lov af 19. April 1907), ved
hvilke Folkekirkens Præster medvirker,
skal Jordpaakastelse foretages øverens-
stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ­
sten er ikke pligtig at holde Ligtale,
ej heller berettiget hertil imod de nær­
mestes Ønske. Efter Begæring af den,
som har bestilt Begravelsen, kan den
fung. Præst tillade Lægmænd at tale i
Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar
Begæringen erfremkommen, forindenHand-
lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer
kan begraves paaFolkekirkens Kirkegaarde
og fra dens Kapeller uden Medvirkning af
Folkekirkens Præster (borgerlig Begra­
velse), naardenafdøde ved en iTestaments-
formaffattet Erklæring, der kan skrives paa
ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse
herom. For at Erklæringen om at ville
begraves borgerlig kan tages til Følge,
Bank—Begr
udkræves, at denpaagældende, da han (hun)
afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og
ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa-
dan enErklæring afgives af Personer i Al­
deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden
Forældres eller Værgers Samtykke fore­
ligge. For Personers Vedkommende, som
ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække­
ligt, at Forældre eller Værger skriftlig
begærer borgerlig Begravelse, naar dé be­
stiller Begravelsen.
Ved borgerlige Begravelser tillades paa
Begæring af den, som bestiller Begravel­
sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner
og anden Højtidelighed, dog at intet maa
foretages, somstrider imod Sømmelighed og
Orden. Ved disseBegravelser foretages ikke
Jordpaakastelse. IngenTalemaaholdeseller
Sang afsynges imod de nærmestes Ønske.
Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og
med Orden, paahviler den, der har bestilt
Begravelsen.
Aftale om borgerlig Begravelse træffes i
Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes
et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be­
styrelse og ellersmedvedkomm.Sognepræst.
Ved Begravelser paaFolkekirkens Kirke­
garde afPersoner, derstaar udenforFolke-
irken, finder de ovenfor omborgerlige Be­
gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva­
rende Anvendelse.
Medlemmer af et anerkendt Trossamfund
•eller et her i Landet bestaaende kristent
Trossamfund, der ikke har Statens Aner­
kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for-
rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller
fra dens Kapeller af Samfundets Præster.
Saafremt det ønskes, at der ved disseBe­
gravelser skal kunne foretages andet, end
hvad der i Henhold til Bestemmelsen er
tilladt ved borgerlige Begravelser, eller
et andet Ritual end Folkekirkens Ritual
for Jordpaakastelse skal kunne benyttes,
kan dette tilstedes, naar Handlingen fore­
gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet godkendt Begra­
velsesritual. De nærmereRegler for God­
kendelsen af disse Ritualer fastsættesved
kgl. Anordning.
Paa Andragende fra en Kommunalbe­
styrelse kan der af Ministeriet meddeles
Tilladelse til, at der i en Kommune paa
dennes Bekostning anlægges kommunale
Begravelsespladser med lige Adgang for
alle Kommunens Beboere til at blive be­
gravede paa samme og for alle Trossam­
funds Præster til at forrette Begravelser
der med Benyttelse af deres Trossamfunds
Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser
skal der af Kommunen opføres mindst eet
Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar
skal kunne overlades til Brug ved alle
Begravelser, som foregaar paa Kommunens
Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal
staa ethvert Trossamfund aabent paa sin
Bekostning at opføre egne Kapeller paa
denne. Trossamfund udenfor Folkekirken
kan, naar de ønsker det, anlægge egne
Kirkegaarde eller Begravelsespladser med
Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg
m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler.
Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa
hvilke Begravelser kan foregaa paa
Folkekirkens Kirkegaarde, kan de for­
nødne Regler gives ved kongelig Anord­
ning, dog at der fremdeles saavel i Køb­
stæderne som paa Landet skal være Ad­
gang til at faaBegravelser forrettede paa
Søn- og Helligdage med Undtagelse af
første Juledag, første Paaskedag og første
Pinsedag.
Ligbrænding tillodes i Danmark først
ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre­
matorium allerede i 1886 var opført af
Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes
gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er
Ligbrænding et kommunalt Anliggende,
der sorterer under Begravelsesvæsenet.
Samtidig overtog dette Krematoriet ved
Bispebjerg, der er opført 1907.
I I — 94
Forinden Ligbrænding kan finde Sted,
skal følgende Attester skaffes til Veje:
1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det
er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt.
Dokumentet kan være affattet paa ustemp­
let Papir og oprettet enten for Notarius
publicus eller for to Vidner, der under­
skriver til Vitterlighed og ved Paategning
udtrykkelig erklærer, at Opretteren er
ved sin Fornufts fulde Brug. Afgives Er­
klæringen af en Person under 18 Aar, maa
der tillige foreligge Samtykke fra den eller
dem, der har Forældremyndigheden. For en
Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi­
ves af Indehaveren af Forældremyndighe­
den, men Gyldigheden afen saadan Erklæ­
ring bortfalder, naar Barnet overlever det
15de Aar. For BørnsVedkommende, der dør
før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem­
melse om, at Liget skal brændes, uden for-
udgaaende Erklæring i den foreskrevne
Form tages af den eller dem, der ved Bar­
netsDod havdeForældremyndigheden,med­
mindre Barnet efter sit 15de Aar har til­
kendegivet Ønsket omat dets Lig ikke skal
brændes. Var den afdøde ikke last bosat
her i Landet, kanLigbrænding finde Sted,
selv om foranstaaende Betingelser ikke er
opfyldt, saafremt Bestemmelse om Lig­
brænding er truffet paa en efter hanslljem­
lands Lovgivning gyldig Maade.
2. Dødsattest fra den Læge, der har be­
handlet den Afdøde under hans sidste Syg­
dom.
3. Erklæring fra samme Læge om, at der
efter hans Skøn ikke er nogen Grund til
Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved
en Forbrydelse. Er don Afdøde under sin
sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en
Læge, skal Dødsattesten og den nævnte
Erklæring være udstedt af Kredslægen (i
Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted hvor
Dødsfaldet ersket. Politiet kanderhos, naar
det finder Anledning dertil, altid kræve, at
den nævnte Erklæring skal være afgivet af
Embedslægen.
4. Attest fra Skifteretten om, at Døds­
attesten (2) er forevist.
5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds­
attesten er forevist ham, og Dødsfaldet
indført i Ministerialbogen(i desønderjydske
Landsdele til Personregisteret).
6. Attest fra Politiet (i Kbhvn. vedkom­
mende Politiassistent) om, at der fra Poli­
tiets Side intet er til Hinder for, at Lig­
brændingen kan finde Sted. Attesterne 2,
3, 4 og 5 skal forud være forevist Politiet.
Attesterne 1, 2 og 6 afleveres derefter
paa Begravelsesvæsenets Kontor (hvis
Liget er tilført fra et udenbys Sogn, af­
leveres i Stedet for Dødsattesten et Du­
plikat af denne, udstedt af Sognepræsten).
Liget ncdEegges i en Kiste af tyndt
Zink eller Træ, hvis ydre Maal ikke maa
overstige 2 Meter i Lauigden, 0,7 Meter i
Breddenog 0,5 Meter i Højden. Liget maa
kun være iført en enkelt Ligskjorte, og i
Kisten maa ikke nedlægges Puder o. lign.,
der vanskeliggør Forbrændingen og for­
øger Askemængden. Naar Liget skal trans­
porteresenlængereVej,maaZinkkistonvære
anbragt i en Trækiste.
Folkekirkens Præster kan, naar de er vil­
lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor Lig­
brænding skal finde Sted, efter samme
Regler, som gælder for folkekirkelige Be­
gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn,
af 16. Marts 1910).
For Medlemmer af den jødiske Menighed
er det ligeledes tilladt vedkommende Præ­
ster at foretage kirkelige Handlinger for­
ud for Ligbrændingen.
Naar Jordpaakastelse finder Sted skal
denne altid foregaa inden Kistens Hen­
førelse til Brændingsrummet.
Askeurnens Nedsættelse i Gravsted sker
uden kirkelig Ceremoni, men umiddelbart
efter Nedsættelsen kan der i Kirke eller
Kapel finde en Højtidelighed Sted.
Naar Asken af et Lig, der er brændt i
Keal-Register for Kjøbenhavn