29 / 500
Real-Register for Kjøbenhavn
11— 107
Cent—Cirk
A CSchlichtkrull,SK .DM .; Sekretær:
Fuldm. iFinm. P0 MF j
e
1dberg-,R.
Centralkomité,Dronningens, a f 1914.
Hoved
kontor: Raadhuset (0.
Formand i Bestyrelse,n: Borgmester Viggo
Christensen.
Sekretær: Kontorchef n. Magist. Cand.
jur. N P Nielsen, R.
Centralkontoret for hjemløse Mænd
oprettet
19. Apr. 1922, Absalonsg. 3 Ø Jj) Cent.14204
(12-2 og 7-8U2). Anviser Liogis til hjemløse
Mænd.
Centralmissionen,
grundlagt 28. Sept. 1910,
Adr. Stokhusg. 2 0 og Rigensg. 19, 21
0 . Stifter: Biskop Anton Bast. Cen
tralmissionens Virksomheder og
Kontorer:
Biskop Basts og hans Sekretærs Kontor:
Stokhusg. 2 0 (aabent 10-4) jj) Palæ 940.
Kasse- ogRognsk
abskontor:Stokhusg. 2 0
(aabent 10-4) gi Cent. 2590 og 11590.
Brændekontor, Arbej dsanvisning, Ar-
bejdshjcm: Rigensg. 19Bb 0 (aabent 9-0)
$1Cent. 2590.
Beklædningsafdelingen: Rigensg. 1.9Bb0
(aabent 10-4) J1 Cent. 2590.
Understøttelsesvirksomhedernes Kontor:
Rigensg. 19BbK (aabent 10-3) J Cent. 2590.
Adoptions- og Retshjælp for ubemidlede:
Stokhusg. 2 0 (aabent 10-3) ® Cent. 2590.
Fyrtaarnssalg: Rigensg. 19 0 (aabent 9-5)
fl Palæ 3080.
Emigrant-Bureau: Stokhusg. 2 E | Palæ
3080 og Palæ 940.
Folkekøkkenet: Rigensg. 21 D Palæ2243.
Alderdomshjemmet: Rigensg.2l 0 JlPalæ
2253.
Børnevirksomhedernes Kontor: Rigensg.
19 0 (aabent 10-3) D Cent. 11590.
Daghjem for smaa Born: Rigensg. 21lib 0
Børnehjemmene: Gevsonsv. 1 i Hellerup
$ Hell. 2040 samt Filialhjemmene „Marie-
lund“ og „Skovbakken" ved Vejle, „Aa-
lykkegaard“ ved Odense og „Fremtids-
haab“ ved Frederikshavn.
Optagolseslijemmet for Modre med Børn,
Sofiev. 20 Hellerup g Hell. 930.
Slumvirksomhederne:
Herberget: Rigensg. 19 0 .
Slumlokaler: Prinsensg. 170 (Kvindemis
sionen, Søndagsskole, Aftenskole forDrenge
og Piger, Missioner blandt Mænd).
Jerusalømskirkens Klokkerkontor: Stok
husg. 2 0 (aabent 10-12i J) Palæ 000.
Centralnævnet for Statsgymnasierne.
For
mand: Ingeniør Carl .Jørgensen, Hans
Jensens V. 10 Hell. J] Hell. 708.
Centralorganisationen af danske Cementim
portører
uden forKbhvn.,stiftet 4.0kt.l909.
fung. Formand: Direktør Aage Bøving,
Nakskov.
Centralorganisationen af Metalarbejdere
i
Danmark, stiftet d l. Juli 1912, (11. Kongev.
O2(S g Cent. 5121. i. A Hansen, ML. MB.
Centraludv. af
de
danske Isenkræmmerfore-
ninger samt Glas-ogPorcelænshdlforeninger.
Formand: Jørgen Brandt, NykjøbingM.;
Næstformand: Knud Har ild ; Kasserer:
S G Kjersgaard, R.; Sekretær: Jørgen
Bucka.
Centraludvalget for samtlige danske Han-
delsrejsendeforeninger,
Amagertorv 1 0 |
Cent.8140. Formand: Gross. CarlW int her.
Central-Ølhandlerforeningen a f 1900,
stiftet
22. April, Adr. Graastensg. 4 0 J) V 9455y.
Forma,al: Faglige og filantropiske!nteresser.
Formand: Ølhdl. Caspar Jae obsen.
Charlottenborg Slot
opførtes 1072 og flg. Aar
(som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af
Fred. III’s uægte Son Ulrik Frederik Gyl
denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves
Gaard. Det nuværende Navn fik det efter
Chr.V’sEnkedronningCharlotteAmalie, der
købteSlottet i 1700. EfterhendesDød i1714
benyttedes det paa mange forskellige Maa-
der; i 1753 overlodes enDel af det til Kunst
akademiet, men først i 1830 kom dette i Be
siddelse af hele Bygningen. 1 1778 omdan
tiedes Slotshaven til en botanisk Have, der
bortflyttedes i 1874.
Charlottenlund.
Skoven, dertidligere hed „den
lille Dyrehave ved Ibstrup" (Jægersborg),
var allerede under Fred. III et yndet Ud
flugtssted. Kongen overdrog den i 1GG3 til
sinKammertjener, JacobPedersen, medRet
til at holde Værtshus med alle Slags Forly
stelser, men han faldtsnartefter iUnaadeog
maatteforladeLandet. 11672blevUlrikFre
derikGyldenløveEj er; hanbyggede etLyst-
sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn
gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen
dommen i 1683, og Chr. VI skænkede
den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod
Lyststedet ombygge i1733 oggav det sitnu
værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses
sens Død atter tilbage til Kronen. En be
tydeligOmbygning foretoges 1880-81, ledet
af F Meldahl.
Chaufførernes kristelige Forening,
Kontor
Guldbergsg. 12310 g N 2285x.
Chilisalpeter Komiteen,
Vesterbrog. 4 A i
„Axelborg1 JJBy 0837.
Direktør: Landbrugskand Laur. Larsen.
Komiteen, der- er nedsat af den chilenske
Stat,beskæftigersig ikke med KøbellerSalg
afChilisalpeter; dens Virksomhederudeluk
kende af oplysende Art.
Christiansborg Slot.
Den første Spire til
Kbhvns Slot og.derved ogsaa til Christians
borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167
paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et
Stentaarn, omgivet af enRingmur, hvorved
Byen faar et Værn mod Angreb fraSøsiden.
Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar
af, at hver Gang Hansestæderne erobrede
Kbhvn.Jod deBorgennedbryde,ogdenniaat-
teopføres paany. Der findes betydelige Re
ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor,
Ruinerne under Christiansborg), og det er
ikke umuligt, atdetKildevæld, som findes
i den indre Slotsgaard, og somkaldes Absa
lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un
der Arbejderne til det nye Slot er der fun
det 3 andre Brønde.
Da Absalon i 1186 havde skænketKbhvn.
medBorgentilRoskildeBispestol, fremkald
tes derved langvarige Stridigheder mellem
Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det
fra beggeSider omat komme iBesiddelse af
Borgen, dadermedfulgteHerredømmetover
Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne
at fortrænge Biskopperne, men først daErik
af Pommern 19. Okt. 1410 erobrede Borgen,
kom den for stedse i Kronens Magt og
fremtræder derefter i Historien somKbhvns
Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa
denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings-
taarn, men ogsaaBygninger medRum, hvori
Festligheder kunde afholdes. Dette maa i
hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer
af Bayern 20. Sept. 1445 fejrede sit Bryl
lup her.
De følgende Konger indtil Fred. IV op
førte mange og store Tilbygninger, og det
endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes
byrd om de forskellige Tiders Smag. Det
varetforvirretKompleksafuensartedeByg
ninger, over hvilke det mægtige Taarn
„Blaataarn" hævede sig; dedannede en ure
gelmæssig Femkant omen snæver Gaard og
indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var
malerisk, men ingenlunde nogen bekvem
Kongebolig, og da det tillige efterhaanden
varblevet brøstfældigt, lodFred. IVdet fuld
stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt
denuregelmæssigeGrundplan,lodBlaataarn
staa uforandret og gav alle Bygningerne
samme Højde med6Etager; ogsaaOmgivel
serne blev forandrede, saa atBeliggenheden
blev friere.
Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg
ning, der efterDatidensMening aldelesikke
passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da
ogsaa kunLov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt-
saajsaa et Tidspunkt, da den største Del af
Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive,
for paa dets Grund i Forbindelse med nogle
tilstødende Privatejendomme at opføre en
pragtVM Residens. 1 1745 var Byggearbej
det i iL . vø’sentlige afsluttet, men allerede
20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige
Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet:
Christiansborg Slot. Hovedbygningen og
Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, ogkunde
endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof
teatret, Ridehuset og Staldene reddedes.
De mange Ulykker, som ramte Landet i
den følgende Tid, bevirkede, at der først i
1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel
sen. Kirken indviedes 14. Maj 1820 og selve
Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CFHansen).
Detgik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov.
1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg
ning (Arkitekt: Th.Jørgensen), 28. Maj 1918
fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa
det ny Christiansborg Slot og 1. Okt. 1919
tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet
i Besiddelse. 1. April 1924 blev de over
dækkede Ruiner af det gamle Kjøbenhavns
Slot gjort offentlig tilgængelige.
Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhardt
Pet ersen, R.
Ruinerne under Christiansborg,
er tilgængelige Send., Tirsd., Onsd., Torsd.
ogFred. Kl. 12, I, 2, 3, 4 (Forevisningen
finder Sted i Hold med Forer) g Cent. 4200
(11—4), Entré 50 Øre.
Christiansborg Slotskirke.
Slotspræst: C J L innemann, R. DM.
Kordegn: C D Ro s s.
Organist: H V Godske- N ie1sen.
Kordegnens Kontor: Holbergsg. G2 Sb'K
I By 736 x (11-1).
Christiansdal Kloster
i Nærheden af Sorø,
Stiftelse for 24 - p. t. paa Grund af Dyr
tiden dog kun 18 - aldrende Jomfruer afden
dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Røn
nenkampi 1866 og traadte iVirksomhed1872.
Klostret og det dermed forbundne Kam
merherreinde Jessy Caroline Røn
nenkamps Legat har Kontor Bredg.
30Mb,1K. Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods
ejer P C Howden-Rønnenkamp, R.
i)M.; Højesteretssagf.OttoLiebe, K.DM.;
Sognepræsten i Næsby.
Sekretær: Overretssagf. E Langkilde.
Christiansholms Fabriker,
Akts., Kontor
Nyhavn 4 El g Cent. 190 (5 Linier).
Telegramadr. „Christiansholms^. Stiftet
1880.
Formaal: At drive Fabrikation af Salt,
Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom
hed, Handel med disse og andre Fabrikata
og Varer samt Rederivirksomhed.
Aktiekapital: 2 Mill. Kr.
Bestyrelse:
Gross. Ernst Meyer, R. DM., For
mand; Overretssagf. Gunnar S a llv ,
Næstformand; Cross. Vilh. Skovgaard-
Petersen; Direktor Poul C Poulsen, R.
Adm. Direktør: A B T Thaulow.
Se tillige Bind II (Fag-Registret): Kul,
Koks og Cinders; Saltraffinaderier.
„Christian til Palmetræet",
Johannes Fri
murerloge under Storlogen af Hamburg,
Kronprinsensg. 7 Kl.
Cigar-, Cigaret- og Tobaksgrosserere og -Im
portører,
se Foreningen af Importører og
Grossister i Tobaksbranchen.
Cigaretfabrikantforeningen af 1914.
For
mand : Direktor K H M Marc ussc n, Aal
borg. Kontor Bernstorffsg. 152 E J) Cent.
11610 & Cent. 14872.
Cigar- og Tobaksfabrikanter,
Foreningen af
danske, stiftet 24. Sept. 1900. Formand:
Holger K jæ r; Næstformd.: Aage II ay;
Kasserer: F AW e e k e .
Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af
20.
Juni
1875.
Direktør C Poulsen.
Kontor: Bernstorffsg. 152E fl Cent. 11610
&14872.
Cigar- og Tobakshandlerforbundet
i Dan
mark, Holmbladsg. 50 EDg Am.1522 stiftet
1915. Formand: Gustav Christensen.
Cigar- og Tobakshandlerforeningen
af
1885.
Formand: Chr. G Ohrist ensen, S-Boule-
vard 43 IS f) V 1776.
Cirkelordenen,
et hemmeligt Samfund. Kon
tor Falkonerallé 96 Hh. il g Gh. 3053y