228 / 452
I
19 April.
Nr.
87
.
1929.
tægt enten fastsættes til et bestemt Beløb ander Hensyn
til den daglige Arbejdsfortjeneste, der maa anses som
den gennemsnitlige for Kassens Medlemmer, eller efter
det enkelte Medlems gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste.
Hjælpen beregnes til ikke over 4/ 5af Arbejdsfortjenesten;
det Beløb, der ydes, maa ikke være større end 6 Kr.
daglig, og for Medlemmer, som ifølge en ved deres Op
tagelse eller Genindtræden som nydende Medlem, jfr.
§ 24, Stk. 3, udfyldt Lægeerklæring lider af en hyppig
tilbagevendende eller uhelbredelig Sygdom eller Le-
gemssvaghed af den i § 7, Stk. 3, omhandlede Art, ikke
over 3 Kr. daglig; de Medlemmer, hvem der i Henhold
til Invalideforsikringsloven er tillagt Invaliderente,
kan der dog ikke ydes Pengehjælp med et Beløb af over
1 Kr. daglig, og ikke ud over et Tidsrum af 13 Uger i
Løbet af 12 paa hinanden følgende Maaneder. I Syge
kasser, i hvilke den ordinære Pengehjælp er fastsat til
et lavere Beløb end de nævnte 4/ 5, skal Medlemmerne
have Adgang til mod forhøjet Medlemsbidrag at sikre
sig dette Maksimum; dog kan saadant ikke ske paa et
Tidspunkt, hvor Medlemmet allerede nyder Hjælp af
Kassen. I enhver anerkendt Sygekasse skal der være
Adgang for Medlemmerne til at sikre sig en Pengehjælp
af kun 40 Øre.
2) Til de i § 6, Stk. 4, omhandlede Medlemmer kan Syge
kassens samlede Ydelser udredes i Form af en daglig Penge
hjælp; for disse Medlemmers Vedkommende kommer i saa
Fald den ovenfor fastsatte Begrænsning i Pengehjælpens
Størrelse ikke til Anvendelse.
3) Retten til Pengehjælp kan ikke afhændes eller pant
sættes og kan ikke være Genstand for Arrest, Udlæg, Ind
dragelse under Konkursbehandling eller anden Retsfor
følgning.
§ 30. 1) Først 6 Uger efter Optagelsen har de nydende
Medlemmer Ret til Hjælp af vedkommende Sygekasse;
dog ydes der straks Hjælp for Sygdomme, som foranlediges
ved Ulykkestilfælde. Retten til den i § 23 omhandlede Bar-
1 7 6
Sygekasse-Loven.