Stempel-Loven.
201
1929.
Naar der ved Udregningen fremkommer et Antal Øre, 23 April,
som ikke er deleligt med 10, afrundes Beløbet til det nærmest -^r- 99.
højere med 10 delelige Tal. Takstbeløbet kan i intet Tilfælde
blive under 10 Øre.
Er den Ydelse, hvorefter et Dokument skal stemples, an
givet i en udenlandsk Pengesort, beregnes det stempelpligtige
Beløb efter et af Finansministeriet fastsat Omsætnings
forhold.
§ 13 Naar den Rettighed eller Forpligtelse, der stiftes
ved et Dokument, angaar flere Alternativer, skal det af disse,
der efter Lovens Regler medfører den højeste Stempelafgift,
lægges til Grund for Afgiftsberegningen.
§
13
.
Naar de Ydelser, hvorefter et Dokuments Stem
pelpligt skal bestemmes, bestaar i Erlæggelse af Penge, eller
der er angivet et Vederlag for dem i Penge, lægges de saaledes
anførte Pengebeløb til Grund for Værdiberegningen, medmindre
det oplyses, at de anførte Vederlagssummer ikke staar i noget
passende Forhold til den sande Værdi af den modstaaende
Ydelse, i hvilket Tilfælde Stemplet beregnes efter denne.
§
14
.
Naar Stemplet skal beregnes efter det for en
Ydelse betingede eller tilsagte Vederlag, bliver der til dette
at medregne ikke blot, hvad Erhververen skal tilsvare Yderen,
men ogsaa hvad der maatte være paalagt ham at tilsvare
Trediemand, saavel som alle andre Byrder eller Forpligtelser
af privatretlig Natur, som han ved den paagældende Rets
handel paatager sig.
Derimod kan Omkostningerne ved selve Retshandelen
lades ude af Betragtning, og det samme gælder om den en
fast Ejendom paahvilende Bankhæftelse, offentlige Skatter,
Afgifter og Tiender; men overtager Erhververen Restancer
af deslige Afgifter, medregnes disse. Told og lignende Afgifter,
der maatte paahvile overdragne Ejendele, bliver ligeledes at
medregne, forsaavidt det paalægges Erhververen at til
svare dem.
Skal Stemplet beregnes efter en Genstands Værdi, fast
sættes denne uden Hensyn til de Genstanden paahvilende
privatretlige Behæftelser.