344 / 452
1929.
292
Skr. ang. Aldersrente.
3 Juni. Understøttelse — i Aaret 1928 655 Kr. — fra Krigsmini
steriet, uagtet hun ved Alderdomsunderstøttelsens For
højelse i 1920 og ved Overgangen til Aldersrenten i 1923
udtrykkelig erklærede, at hun ingen Indtægt havde udover
Alderdomsunderstøttelsen, ligesom hun i 1926 motiverede
et Andragende om Godtgørelse for et Par Briller med, at
hun kun havde sin Aldersrente at leve af.
Det af den paagældende for meget oppebaarne Alders-
rentebeløb er foreløbig opgjort til 2 200—2 300 Kr., som
hun ikke kan tilbagebetale, og Magistraten har fra den
1. Februar d. A. standset Udbetalingen af Aldersrente til
hende.
Under Henvisning til foranstaaende har Magistraten
dernæst forespurgt, om Ministeriet kan give sin Tilslutning
til en Ordning, hvorefter Magistraten fra 1. Februar d. A.
tilstaar den paagældende den Aldersrente, som efter det nu
oplyste vilde tilkomme hende, men saaledes, at der ikke
udbetales hende noget, før det uretmæssige oppebaarne
Beløb er dækket.
I denne Anledning skal man meddele, at Socialmini
steriet efter det saaledes oplyste maa holde for, at det af
den paagældende uretmæssigt oppebaarne Aldersrentebeløb
i Henhold til Aldersrenteloven af 1. Juli 1927, § 15, vil være
at tilbagebetale af hende, og at der, da hun har undladt at
give Kommunalbestyrelsen den i Lovens § 9, 4de Stk., om
handlede Meddelelse om Ændring i sine økonomiske For
hold, ikke paany vil kunne ydes hende Aldersrente, jfr. oft-
nævnte Lovs § 12, 2det Stk.
Forsaavidt angaar det af Magistraten omtalte Spørgs
maal om Strafforfølgning mod den paagældende, maa Mini
steriet have Magistraten henvist til det i Indenrigsmini
steriets Skrivelser af 14. Januar f. A. og 26. Marts d. A.
udtalte, hvorefter Magistraten er berettiget til at foretage
Anmeldelse til Politiet i saadanne Tilfælde, hvor der skønnes
at foreligge Føje til at gøre Strafansvar i Henhold til Alders-
rentelovens § 15 gældende mod Personer, der mod bedre
Viden uberettiget har oppebaaret Aldersrente, eller som har