144
DAGSBEFALINGER.
1 8 8 0 , 2 6 . N o v em b e r .
Da den Omstændighed, at en For
seelse ifølge Straffeloven ikkun er Gjenstand for privat Paa
tale — saasom Selvtægt efter § 116, Hug og Slag efter § 200,
Krænkelse af Husfreden m. fl. Forseelser efter Straffelovens
Kapitel 21, ikke at tale om de i §§ 235 og 256—257 om
meldte Forseelser — ikke ophæver den Enhver af det udøvende
Polities Personale ifølge Instruxens § 1 paahvilende alminde
lige Pligt at stræbe at forhindre Forbrydelser eller Forseelser,
vil altsaa det udøvende Politi, navnlig Politiassistenterne og de
patrouillerende Betjente, naar deres Bistand i saadanne Til
fælde begjæres af den, mod hvem Forseelsen begaaes, eller
naar det paa anden Maade kommer til deres Kundskab, at
saadanne mod Loven stridende Handlinger ere i Færd med at
blive begaaede i deres Kreds eller paa deres Post, have at
yde Bistand til at forhindre dem enten strax eller i tvivl
somme Tilfælde efterat have indhentet deres Foresattes Ordre.
Om hvad der i Overensstemmelse hermed maatte passere, vil
Rapport selvfølgeligen strax være at indgive. [Se 2%a 80, 1.)
1 8 8 0 , 2 0 . D e c em b e r . 1.
Da jeg har bragt i Erfaring, at
Dagsbefaling af 26. f. M. angaaende Politiets Forpligtelse til
at yde Bistand ogsaa til Forebyggelse af Forseelser, der ikkun
ere Gjenstand for privat Paatale — dens sidste Punktum om
Indgivelse af Rapport om, hvad der i saadan Anledning maatte
passere, er blevet forstaaet saaledes, at Indgivelse af Rapport
til Politidirektøren i ethvert saadant Tilfælde herefter skulde
være nødvendig, meddeles det herved til Efterretning for alle
Vedkommende, at der i saa Henseende vil være at forholde
ganske som hidtil efter Instruxens almindelige Bestemmelser
(navnlig §§ 46 og 47, 74 og 75, 96 og 98, sammenholdt med
§ 10), saaledes som disse efter hidtilværende Skik og Brug-
have været bragte til Anvendelse.
2.
I Forbindelse med Dagsbefaling af 25. Aug. 1865, an
gaaende hvorledes der skal forholdes med Husdyr, navnlig Heste,
der af Politiets Betjente antræffes i saadan Tilstand, at de for
menes at være Gjenstand for Dyrplageri, bliver det, i Betragt
ning af at Ensformighed i Behandlingen af saadanne Tilfælde
er nødvendig, herved bestemt, at Paalæg til Vedkommende, i
hvis Besiddelse en saadan Hest findes, om ikke at benytte
den, forinden dens Brugbarhed er godtgjort ved Dyrlægeattest,