195 / 464
166
DAGSBEFALINGER.
[1884, 15. Marts.]
saafremt den, der afgiver Rapporten, ikke har personlig Kund
skab derom“.
Det tilføies derhos:
at Bopælen skal betegnes saa nøiagtigt, som efter Om
stændighederne fornødent, forat den ved Forkyndelsen af Stæ1^-
ning eller Tilsigelse til Møde i Retten med Lethed kan fin
des, og
at det paa Rapporten udtrykkeligt skal anføres, at den
angivne Bopæl — ved Undersøgelse paa Stedet, om fornødent
gjøres — er konstateret,
hvilket Sidste med Hensyn til Personer, der ere under Anhol
delse paa Stationen for noget Forhold, for hvilket de ville
være at tiltale for Retten, bør skee, forinden de løslades, i
hvilken Henseende i Reglen den Over- eller Inspektionsbetjent,
der har Vagt paa Stationen paa den Tid, Løsladelsen finder
Sted, bærer Ansvaret. [Jfr. 25/s 79, 2, 15/s 84,1, 19A 85, 19/s 92,1,
19/e 99, 1.]
3.
Ingen Rapport om nogen anmeldt Forbrydelse maa
holdes tilbage paa vedkommende Politistation i længere Tid
end 8 Dage. Ingen saadan Rapport maa uden Nødvendighed
indsendes paa anden Maade end samtidigt med Morgenrapporten
under Adresse „Hovedstationens 2den Afdeling“. Det følger
af sig selv, at Politiinstruxens § 53, der paabyder, at Politi
assistenterne i vigtigere Tilfælde strax skulle gjøre Anmeldelse
til den Politiinspektør, der forestaaer Opdagelsespolitiet, ikke
berøres af denne Dagsbefaling. [Jfr. 31A 63, 1, 3die Stykke.]
1 8 8 4 , 2 7 . M a rts.
I Overensstemmelse med Politiinstruxens
§ 30 paabydes det herved som Regel, at de til Tjeneste ved
Politistationerne beordrede Betjente af Hovedstationens 2den
Afdeling — fra de Stationer, til hvilke der er beordret tvende
saadanne Betjente, vexelviis en af dem — skulle møde ved
2den Politiinspektørs daglige Parol paa Politikammeret Kl. 3
Eftmd.
Herfra maa der kun gjøres Undtagelse i Tilfælde, hvor
disse Betjente ved andre Tjenstforretninger, der ikke taale
Opsættelse, ere forhindrede fra at møde, hvorom da Politiassi
stenten, saavidt muligt forud, skal meddele eller lade meddele
2den Politiinspektør Underretning pr. Telefon. [Jfr. Vio 79. |