224
DAGSBEFALINGER.
[1889, 4, Novbr.]
mere, som man har Grund til at antage, at et stort Antal af
de Personer, der om Torsdagen hjemsøge Publikum og udgive
sig for Lemmer i Almindeligt Hospital, ikke ere det“.
Idet Foranstaaende bringes til Politistyrkens Kundskab,
paalægges det Politistyrken fremtidigt ogsaa at skride ind mod
Betleri om Torsdagen samt at anholde Enhver, der befindes
at gaae betiende fra Hus til Hus. [Jfr. 22/s 98, 16/s 98.]
1889, 19. November.
Det forbydes herved Politiets Per
sonale at give Møde for Personer, der ere indkaldte for den
offentlige Politiret som Sigtede eller Tiltalte. Dette Forbud
gjælder hele Politiets Personale og omfatter saaledes ogsaa de
Politibetjente, der ere afgivne til Tjeneste ved den offentlige
Politiret.
1889, 17. December.
I. Hans Majestæt Kongen har ved
allerhøieste Resolution af 11. dennes tilladt, at Bestyrelsen for
Foreningen for Søetatens Enkebolig maa heise Dannebrogs
flag med Split og med Bogstaverne S. E. B. i det øverste
Felt nærmest Stangen, paa den Foreningen tilhørende Eien-
dom Hjørnet af Baadsmandsstræde og Prindsessegade, Matr.
Nr. 406 i Christianshavns Kvarteer.
1889, 20. December.
I Anledning af et indtruffet Tilfælde
indskærpes Bestemmelsen i Dagsbefaling af 11. Juli 1863,
Punkt 1, hvorefter Personer, der anholdes, aldrig uden udtryk
kelig Ordre maae afleveres til Politiarresten men enten til Sta
tionen i den Kreds, hvor Anholdelsen finder Sted, eller til
Hovedstationen, hvis denne er betydeligt nærmere. Har den
Anholdte ikke inden Indbringelsen til Hovedstationen været
fremstillet paa en Politistation eller paa en Politivagt, og
medfølger der ikke skriftlig Underretning om, efter hvis Ordre
og paa hvis Ansvar Indbringelsen til Hovedstationen skeer,
maa Arrestseddel ikke udstedes, forinden vedkommende An
holdte har været fremstillet for den Politifunktionair personlig
paa Hovedstationen, der skal udstede Arrestsedlen.
Opgives som Grund til Anholdelsen, at Vedkommende er
beskjænket, og medfølger ikke skriftlig Ordre fra en Politi
station til Indbringelsen, maa den, der udsteder Arrestsedlen,
personlig overbevise sig om, hvorvidt Vedkommende er be
skjænket eller ikke, og Udstederen har Ansvaret for, at der
ikke skeer nogen Feiltagelse i saa Henseende.