DAGSBEFALINGER.
261
deling eller paa en af Politistationerne til en Rapport at fore
tage en Afhøring, der skal indeholde Oplysninger til Veiled-
ning ved Undersøgelsen af, hvorvidt de ovennævnte i Loven
stillede 5 Betingelser ere tilstede.
Rapporten afgives af Hovedstationens 2den Afdeling bi
lagt med Straffeattest fra Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret
samt Oplysning om, hvorvidt der ellers nmatte være Politiet
noget Ufordelagtigt bekjendt om Vedkommende, til Politikon
torets Journal, hvorfra Straffeattester fra udenbyes Jurisdik
tioner begjæres eventuelt gjennem „Politiefterretninger“.
Befindes Betingelserne efter Loven at være tilstede, ud-
færdiges i Politikontoret følgende skriftlige Erklæring:
N. N., der ved N. N. Rets Dom af (Dato) for (Forseelsen)
har været anseet med S traf a f .....................har opnaaet Æres-
opreisning i Henhold til Lov af 13. April 1890.
1894, 7. Mai.
Ved Dom af 7. Oktober f. A. i en mod
Bagermester Richter anlagt Sag statuerede Kriminal- og Politi
retten, at Bestemmelsen i P lakat af 16. April 1841 Post 2 om
Grovbrøds Vægt ogsaa var anvendelig paa Rugbrød, tilvirkede af
halvsigtet Rugmel. Denne Dom er imidlertid bleven forandret
ved Høiesterets Dom af 30. f. M., der frifandt Bagermester
Richter, da Høiesteret fandt, at det halvsigtede Rugmel, hvoraf
de under Sagen omhandlede Rugbrød vare tilvirkede, var frem
stillet paa en forskjellig Maade fra den, paa hvilken grovt
eller sammalet Rugmel fremstilles. Herefter er Vægtbestem
melsen i Plakat af 16. April 1841 Post 2 kun anvendelig paa
Grovbrød i streng Forstand, det vil sige Brød tilvirket af grovt
Rugmel. Vægtbestemmelsen kommer altsaa heller ikke til
Anvendelse paa de Brød, der forhandles under Navn af Hy-
gæabrød, Gjærbrød, maltet Brød, Patent-Rugbrød o. s. v., og
tørste Stykke af Dagsbefaling af 10. Mai f. A. ophæves derfor.
1894, 21. Juli.
Kjøbenhavns Magistrat har meddelt, at det
hyppigt hænder, at en Husbond, hvis Tyende paa hans Be-
gjæring er indlagt paa Kommunehospitalet, vægrer sig ved at
betale for Patienten under Henviisning til, at han paa Politi
stationen har faaet den Besked, at han ikke er pligtig at be
tale Hospitalet Udgifterne ved Tyendets Behandling.
En saadan Besked hviler imidlertid paa en for vidt strakt
[1894, 24. April.]