91 / 464
62
DAGSBEFALINGER.
[1869, 31. Marts.]
betjente Indho lde t a f Dagsbefalingen a f
2 7
. Decbr.
1864
§
9
L itr . h og i, n a vn lig forsaavidt disse Bestemmelser gjøre dem
det til P lig t hyppigen a t veilede og instruere de patrou illerende
Betjente under selve Patrou illetjenesten . Ingen In s tru k tio n er
saa virk som og belærende, som den, der saaledes finder Sted paa
selve Gaden under um iddelbar P aa visn ing og F o rk la rin g a f det,
der er G jenstand fo r den, og paa ingen anden M aade v il det
under de nuvæ rende R ekru te ring sfo rho ld kunne lykkes a t ud
danne dygtige P o litibetjen te. Jeg stoler derfor paa, at Po litiass i
stenterne og de dem tildelte O ver- og Inspektionsbetjente, der i
A lm inde lighed kunne ventes at v ille følge deres E xem pel saavel
til den ene som til den anden Side, ved forøget V irk som h ed i
den ovenfor betegnede Henseende v ille fyldestgjøre de større
F o rd ring er, der i Tjenestens Interesse maae stilles til dem, og
som de større Forpligtelser, Politivedtægtens Ikra fttræ d e n med
fø rer fo r P o litie t, give m ig en uafviselig A n led n in g til herved
at udtale fo r dem.
1869, 12. April.
1
. ad P v . §
21
.
Ifø lg e Meddelelse fra
K jøbenhavns M ag istra t er det paalagt Brolægningsinspektøren
fo r vedkommende Politiassistent at anmelde saadanne B ro læ g
nings- og andre lignende A rbe ider, som Politivedtægtens §
21
ommelder.
Politiassistenten har da at varetage det Fornødne over
ensstemmende med bemeldte §. Anseer han Bekjendtgjørelse
i de offentlige B lade fornøden, skal han gjøre Ind s tillin g derom
til Po litid irektø ren .
2
. ad. P v . §
15
.
V a re r (K læ dn ingsstykker) og andre
Gjenstande, der anbringes udover Fortog , skulle, h vo r de ikk e
ere m indst
372
A le n fra Jorden, være saaledes befæstede, at
de ikk e kunne flagre ud fo r V inden .
Anb ringes de i den anførte Hø ide, v il der væ re at tage
fornødent H ensyn til Bestemmelsen i §
56
om S k ilte.
3
. ad P v . §
16
. „F rag t- og A rbeidsvogne“ kunne ikke
forstaaes
som indbefattende H aandvogne. Som „H aan d vog n e “
bliver
ku n at ansee saadanne, der alene ere indrettede til at
bevæges ved
H a a n d k ra ft, men ikk e saadanne, der ere indrettede
til efter
Omstændighederne a t træ kkes enten a f Heste eller ved
Haandkraft, selv
om de i det paagjældende T ilfæ ld e bevæges
paa
sidstanførte
Maade.