Baron
Bille Bvahe
bød velkommen (paa Dansk).
Pasto r
Pressensé
takkede for Besøget i Domkir*
ken og pegede paa Korset som Kirkens eneste
Grund. Paa ulasteligt Fransk talte Slotspræst
A.
S. Poulsen
særlig til Franskmændene. Han min*
dede først om,at Ansgar var født i Frankrig; pri*
ste dernæ st de franske Huguenotters Martyrium,
men sendte dog tillige en venlig Tanke til alle op*
rigtige Katoliker, med hvem vi engang skulde sam*
les i »de helliges evige Alliance«. Prof.
Jean Monod
takkede paa Franskmændenes Vegne og udtalte
H aabet om, at ligesom Absalons lille Fiskerleje i
T idernes Løb var blevet til den prægtige Hoved*
stad København, saaledes skulde den evangeliske
Alliance, endnu lille og overset af de fleste, dog
være en lille Begyndelse til Enhed i »den store
K risti Kirke, Guds Rige«. Pastor
Carl Tolstvup,
A ndenp ræ st ved Domkirken, henvendte sig paa
Engelsk til Englænderne og bad dem ud fra deres
O rdsprog »mit Hus er min Fæstning« tage en Hil*
sen med fra Roskilde til deres Hjem, til Hustruer
og Børn med Ønsket om at mødes med dem en*
gang i den evige Lovsang. Men Tyskerne —! De
fik ingen særlig Hilsen som Nation! Forstaaeligt
nok; 1864 laa jo kun 20 A ar tilbage. Alligevel tak*
kede Grev
Bernstorff
køn t for al Venlighed imod
dem. En Hollænder talte begejstret (paa Tysk)
om Flerren som vor Læge, og en P ræ st fra Stock*
holm ud ta lte Haabet om, at de nordiske Folk og
K irker fra nu af m aatte finde nærmere sammen.
Stemningen var efterhaanden bleven høj; og nu
kunde den ildfulde Pastor
P. Krag
ikke tie længere.
I varme O rd ud talte han (paa Dansk) sin og alles
63