Previous Page  366 / 537 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 366 / 537 Next Page
Page Background

356

Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og i Ledøje 1775—1852

er fremkommen ved at Planterne er solgt for billigt, og

derved, at der nu haves en Beholdning paa 138,000 T ræ ­

planter, deriblandt canadisk Poppel og Balsampoppel af

5—6 Alens Højde. Uer er ogsaa udleveret Planter til

Fæstningsværker, Hedeplantninger etc. Overførsteren,

Kammerherre Poulsen, holdt paa, at Planteskolen skulde

forblive ved Forstvæsenet, medens Rentekammeret mente,

at de nye Skovplanteskoler nok kunde klare Opgaverne,

og at Ledøje Planteskolen nu kunde henlægges under

Frederiksberg Frugttræplanteskole, hvor man havde en

duelig og kyndig Mand, nemlig Plantør Hans Hansen.

Man indstiller da Schåffer til Afskedigelse og Plantesko­

len til Henlæggelse under Frederiksberg Planteskole, imod

at Hansen faar 150 Rdlr. i Løn. Dette bifaldes, idet der

ogsaa bevilges ham »en Hests Foder«1). Plantør Hansen

havde saaledes nu faaet tre Forretninger at passe, nem­

lig foruden Frugttræplanteskolen ogsaa Vejkorpsets

Planteskoler, hvor han var bleven ansat 1802, samt Led­

øje Planteskole, hvor han havde haft Tilsynet siden

18222). Dette synes dog at blive ham lovligmeget, og

da han tilmed i sin fremrykkede Alder ikkeharsynder­

lig godt Helbred, ansøger han i 1829 om at maatte faa

sin Søn til Hjælp. Da Sønnen, Hans Andreas Hansen,

der var eksamineret Gartner fra 18233) og havde været

i Tyskland og Holland, var velanbefalet, nærede man in ­

gen Betænkeligheder ved at ansætte ham, og under 2.

Juni 1829 tillodes det, at hans Fader antog ham som

Assistent for en aarlig Løn af 100 Rdlr.3). Han afskedi­

gedes atter ved Omordningen i 18334). Plantør Hansen

formaaede nu at holde Gang i alle Bedrifterne, som for­

øvrigt efterhaanden sang paa deres sidste Vers, hvad vi

siden skal se, og til Eksempel skal anføres, at der i 1831

M Rentek. kgl. Resol. af 29/s 1827.

2) do. No. 186 af 2/e 1829.

8) do. No. 186 af 2/e 1829.

4) do. No. 168 af 1833.