19 / 138
Det maa være Leenart Blasiusz, der har givet Taarnet dets Afslutning for oven med
Buefrisen og den stærkt udladende Hovedkrans med Jerngitteret. Taarnet blev nemlig
først færdigt 1642, det Aarstal som staar paa Fagaden paa begge Sider af Kongens
Navneciffer. Desuden arbejdede Blasiusz videre paa Kirken, som var meget længere til
bage end Taarnet og først blev indviet paa Trinitatis Søndag 1656. Det er vel ogsaa
ham, der har overtalt Kongen til at gøre Kirken treskibet med Piller og Hvælvinger.
Den Opmaaling af Taarnet og Kirken, som blev udført i Aarene 1923—25 af Architek-
terne Helge Finsen og Flemming Teisen1), har nemlig vist, at den oprindelige Plan har
været, at Kirken skulde være enskibet med fladt Træloft. Ved Overgangen til den nye
Plan opstod der nogle Vanskeligheder, som det ikke er lykkedes Leenart Blasiusz at klare
paa helt tilfredsstillende Maade. Der er Mangler og Inkonsekvenser i Hvælvingernes
Bygningsmaade, som vor Tids Architekter undrer sig over, og som maaske skyldes den
Omstændighed, at han „intet kunde tegne saa vel“ som sin Forgænger. Det maa dog
tages i Betragtning, at Leenart Blasiusz døde 1644, saa at han ikke naaede at gøre Kirken
færdig.
M
a t e r i a l e
o g
O
p b y g n i n g
.
Hele Bygningen, baade Taarn og Kirke, er opført paa
et Fundament af Rullesten (Kampesten). Fagaderne er muret i hollandske Sten
med afvekslende røde og gule Skifter; men Taarnets Sokkel og Murfelterne mellem Li
senerne er i nyere Tid blevet pudset med en graa Cementpuds. Det er først sket ved en
Restaurering 1868—69; ældre Fotografier viser blank Mur uden Puds. De tekniske
Vanskeligheder ved Opførelsen af en Bygning med krummet Yderflade er ikke helt
overvundet. For neden er Plankonturen ganske vist en fejlfri Cirkel; men for oven er
den noget bulet og har desuden en større Radius end for neden. Taarnet staar heller
ikke helt i Lod ; det hælder omtrent en halv Alen ud over Købmagergade, hvad et skarpt
Øje kan iagttage uden Hjælpemidler. Kirkens Gavl hælder ogsaa noget til samme Side,
men ikke saa meget som Taarnets Yderside. Derfor er Cirklens Radius blevet større for
oven end for neden. Vi vil dog ikke dadle Bygmesteren haardt for det. Naar Domkirke-
taarnet i Pisa er blevet berømt ved sin Skævhed, kan Rundetaarn i det mindste gøre
Krav paa velvillig Overbærenhed.
Om Kirkens og Taarnets Opførelse har man nogle faa Efterretninger, dels fra Regn
skaber, dels fra Kongens Breve. For at skaffe tilstrækkelig stor Byggeplads i det tæt bebyg
gede Kvarter maatte først en Del Huse nedbrydes. Sandsynligvis har de ikke været af
*) Foreningen af 3. December 1892: Rundetaarn og Trinitatis Kirke (1932) ; med Tekst af Helge
Finsen og Fr. Weilbach.
16