VI
Cancelliraad Niels Bentzon (som han nu skriver sig), af
23 Februar 1685, der lyder saaledes: «Stormægtigste
Konge, allernaadigste Herre! Saasom mig ved Skatkam
merets Forandring i December 1679 blev paalagt foruden
min forrige Assessors Bestilling at forestaae Brevkam
meret, og blev mig ved Navn videre udi Eders kgl. Maj.s
allernaadigste Instrux for Rentekammeret i April 1680
allernaadigst anbefalet, baver jeg og gjort min yderste
Flid at bringe Brevkammeret udi sin rette Orden, og til
den Ende anvendt al den Tid, som jeg kunde erobre fra
min anden Forretning her ved Rentekammeret, og selv
med mine egne Tienere været udi idelig Arbejd med at
lægge det Forkastede og Adspredte hvert paa sit Sted, og
derfor maattet gaae saadanne vidtløftige Papirer igjennem,
som ikke udi nogle Snese Aar vare rørte. Umagen haver
og i min Tid været større fremfor tilforn, eller den her
efter kan blive, fordi at der ikke kunde [revideres] efter
specificeret Overlevering fra dem, som det kvitterede, men
Specifikationen maatte siden af mig forfattes, og alt hvad
fandtes, baade udi de afdøde Renteskriveres Tbomiss To
missens, Anders Sørensøns og Samuel Bieners Kamre, og
ellers udi de øvrige Renteskriveres Kamre, hvilke enten
paa de Tider kvitterede Bestillingen, eller ej da havde somnu
deres visse Distrikt, og ligesaa leverede fra sig paa en
Gang hvis som fandtes bos dem af kvitterede Regnskaber
og andre Bøger og Documenter, som hørte til Brevkam
meret, (tbi faa af Renteskriverne leverede noget fra sig
udi Brevkammeret tilforn), og derfor maatte da paa en
Gang af mig imodtages og paa sit Sted beskikkes. Dertil
var dog ej Plads nok paa Brevkammeret, saa at Haand-
værksfolkene ogsaa maatte dertil indrette al Husens Længde
over, og jeg imidlertid maatte annamme det gamle af
Regnskaber og Papirer, som man deroppe kunde tilforn
fra sig lægge udi det rette Brevkammer. Endda udi den