29 / 276
XVIII
kunne sortere og sammenbincle alle disse Papirer, thi ind
stilles det til Eders kgl. Maj.s allernaad. Resolution, om
de begjærte 37 Rdr. samt 100 Rdr. aarlig til en Tjener,
— dog aleneste udi 2 Aar — Supplikanten maa vorde
godtgjort.» Ved kongelig Resolution af 29 September 1708
blev dette ham ogsaa bevilget. Af det her anførte maa man
nærmest drage den Slutning, at de foregaaende Brevkam-
merskrivere siden Bentsens Fratrædelse i 1685: Laurits Mou-
ritsen, Reguel Rasmussen og Nicolaus Friis, ikke have været
paa deres Plads eller ikke gjort deresPligt, siden Brevkamme
ret i lidt over 20 Aar kunde komme i saadant Forfald. Mu-
ligviis ligger Grunden dog for en Del i, at de selv paatoge
sig, eller der paalagdes dem, andre Forretninger ved Siden
af, somvare af en mere paatrængende Natur, og vistnok ogsaa
for en væsenlig Del deri, at Stillingen ved Brevkammeret i
disse Aar blev betragtet som en Overgangsstilling til bedre
lønnede Embeder, og derfor ikke blev omfattet med den til
strækkelige Alvor og Interesse fra de Paagjældendes Side.
Friis vedblev at vise sig gjenstridig. Endnu 23 October
1708, otteMaaneder efter Udnævnelsen af hans Eftermand,
maatte Rentekammeret udstede en streng Ordre til ham
om at overlevere Niels Christensen «Contoiret, som Brev
kammeret er tilhørende»1).
Omtrent et Aar efter Christensens Embedstiltrædelse
synes Indflytningen i det ny Arehivhus at være gaaet for
sig, thi 16 Juli 1709 tilskrev Rentekammeret Told- og
Consumtions-Inspecteurerne Leers og Meyer, at «Contro-
leuren og Skriveren for Maleværkets Consumtion her i
Staden» til førstkommende Mikkelsdag skulde indflytte i
det ny grundmurede Hus, som Kongen havde ladet op
bygge paa Slotspladsen2); og 23 Juli næstefter tilskrev
*) Kbhns Civjl-Etats Contoirs Copibog. Friis blev 1 Oct. 1718
Amtmand i Finmarken, og døde i 1721.
s) Kbhns Civil-Etats Contoirs Copibog.