39 / 276
XXVIII
holder Adam Levin Lindberg udnævnt.*) Da de begge
vare afgaaede Embedsmænd uden Pension, blev der ved
kongelig Resolution af 27 Januar 1721 tillagt dem hver
1 Rdr. om Dagen for denne Forretning, idet det tillige
blev bestemt, at Revisionen skulde være endt inden Aarets
Udgang.2) Dette slog dog ikke saa ganske til. Sidst
paa Aaret finde vi, at Commissionen var flyttet over i
den ny Rentekammerbygning og der fortsatte sit Ar
bejde.3) Da Rentekammeret i Henhold til den kongelige
Resolution af 27 Januar 1721 fra Begyndelsen af Aaret
1722 nægtede at anvise dem deres Dagpenge, saa indgave
de et Andragende til Kongen, hvori de gjorde gjældende,
at det havde været dem «en pur Umulighed til næst-
afvigte Aars Udgang at faae tilendebragt den foretagne
Revision», og ansøgte derfor om at maatte beholde deres
Diæter til 30 September samme Aar, da «de formener, at
faae Revisionen til endelig Rigtighed bragt». Kammeret
anbefalede deres Andragende, idet det erklærede at maatte
«tilstaae, at den Mængde af gamle Papirer og Documenter,
som saavel paa det gamle Rentekammer som udi Archivet
og andre Steder har ligget, og Commissarierne til Re
vision ere leverede, har været dem altfor overstridig at
kunne til næstafvigte Aars Udgang faae eftersete, hvorfor
en stor Del af slige Documenter endnu her paa Loftet
uefterseet ere liggende, og ikke kan vides, om noget deraf
skulde være til Nytte eller ej». Kongen afgav under 12
Maj sin Resolution i Henhold til Rentekammerets Fore
stilling, idet han dog kun bevilgede dem Dagpenge til 30
Juni 1722, «mens om de ikke til den Tid med Revisionen
9 Jfr. kgl. Res. 27 Jan. 1721 i Rentek. Res. Prot.
9 Rentek. Res. Prot.
9 Kgl. Res. 30 Nov. 1721 i Rentek. Res. Prot.