46 / 276
XXXV
kongelige Resolution af 19 Januar 1729 billigede dette,
«paa det Loftet derved kunde blive ryddeligt og ikke videre
Fare være exponeret», formodenlig ved Ildebrand i Nærheden,
der kunde forplante sig igjennem Taget — sagtens en
Yttring af den ved Stadens Brand i det foregaaende Aar
naturlig udbredte Ildskræk.*) Aaret efter, under 26 Ja
nuar 1730, blev Christensen udnævnt til Kammerraad9),
og bestyrede Archivet endnu i tre Aar efter. I Slutningen
af 1733 afgik han imidlertid ved Døden, efter at have
været ved Archivet i 25 Aar. Saavidt man kan skjønne,
har han været en virksom og dygtig Mand, men synes
paa den anden Side i høj Grad at have savnet Gje for
et Archivs Betydning for kommende Tider, og har derfor
ved flere Kassationer, og navnlig ved den store Kassation
af 1725, foraarsaget vor Historie følelige og uerstattelige
Tab. Men han er ikke ene om Ansvaret. Der fandtes
heller ikke blandt hans Foresatte i Rentekammeret Nogen,
som havde Gje herfor. Han efterlod utvivlsomt Archivet
i en god og planmæssig Orden, hvorom de to ældste Ar-
chivlokaler: Store Archiv og Gamle Archiv endnu den
Dag idag bære Vidne. Han fulgte de rigtige og naturlige
Principer for et Archivs Ordning, og netop de samme,
ifølge hvilke man efter nøje Overvejelse nu, henved 150
Aar senere, efter lange Tiders Forfald, igjen har reorga
niseret Archivet. Men denne Mand levede ogsaa i og for
Archivet, og havde ikke ved Siden andre Forretninger, der
spredte hans Kræfter og Interesse.
Vi saae ovenfor, at Christensen strax ved sin Tiltræ
delse fik bevilget en Tjener (Assistent) med 100 Rd. til
Løn. Denne Stilling synes først at have været indtaget
af Niels Agerskov, der, efter tidligere at have været i 8
Aar i Krigscancelliet, synes at have tjent ved Archivet fra
1)
R entek. R es. Prot.
i )
R entek. R es. Prot. og B est. Prot.