26 / 386
Kjøbenhavneri fo r 50 til 60 Aar siden
23
Da det nu ikke sjælden hændte, at Maanen ved den Tid
glimrede ved sin Fraværelse, var Staden indhyllet i dybt
Mørke. Del var „Magistratsmaaneskin“, og man maatte betjene
sig af II aand lygter for at lede sig frem. Saavidt jeg husker,
var det gamle Nathanson i ,,Berlingske Tidende“, der ved
energiske Forestillinger bragte Magistratsmaaneskirtnet til at
forsvinde.
Vægterinstitutionen kommer jeg senere til at omtale. Til
denne og til en Skare Politibetjente i røde Uniformskjoler
med grønne Kraver var Be
boernes Sikkerhed og Velfærd
betroet. I alvorlige Tilfælde
kunde der ogsaa kræves As
sistance fra Hovedvagten, men
for at opnaa en saadan maatte
Vedkommende indfinde sig
med sit Borgerbrev. Til Poli
tiets Foresatte hørte Vægter-
l'eutenanten Boelmrnn og
Overbetjenten „den tykke Las
sen“, der havde forstaaet at
sætte sig i stor Respekt, og
som ogsaa ere bievne be
sungne i flere populære Viser.
Retssikkerheden i Staden var
i det Hele ret god, naar und
tages at Kommersbrødre fik
mere Lov til at gjøre Spilop
per, end det var foreneligt
med god Orden. Ved større
Opløb sad Politibetjentenes
Stokke meget løse i Haanden, og det var Argumenter, for
hvilke Folk havde stor Respekt. For Tyverier og andre gro
vere Forbrydelser vare Straffene i Overensstemmelse med
Tidsaandcn langt haardere end nu, og det gjorde utvivlsomt
sit til at fremme Retssikkerheden.
Der var vel gjort adskilligt til Fordel for Postgangen og
Personbefordringen, men endnu var Institutionen næsten i
sin Barndom. Kun 2 Gange om Ugen, Tirsdag og Lørdag, af
gik Brevposten til Hamborg, medtagende Breve til de Byer i
Sjælland, som den berørte paa Ruten, til Fyen, Jylland og
Hertugdømmerne, og den førtes i en lille gulmalet Kuglevogn
til Roskilde, hvorfra den befordredes videre. Der var en lol