235 / 320
1575.
Hans Mickelszen och Ove Rasmussen, se neden-
staaende Udtog af Kancelliets Brevbøger.
1578.
Ove Rasmussen i Kane og Rasmus Sørensen i
Balle, se Kancelliets Brevbøger.
1581.
Offue Rasmuszen i Cane, se Kancelliets Brev-
bøger ibd.
S. 157. Nr. 398.
Pergamendtz schiøde, Knud Sørenszen i Balle
1605.
haffuer giort til kongl. mayt. och cronnen paa hans
ahnpart i det øde bygges eendelsz eygendomb vdj
Cane marck. 1605.
1605.
schøde Knud Sørenszen i Balle haffuer giort till
kongl. mayt. och cronnen paa hans ahnpart i det
øde bygges eendelsz eygendomb vdj Cane marck.
1607.
Michell Schreffuers giør Ferdring paa endelis
eygendomb vdj Canemarck.
1609. Nr. 399.
Et Michell Schreffuers pergamendtz schiøde paa
en endeils eyendomb vdj Cane marck. 1609.
1609
er Mikkel Persen i Kanne Herredsfoged i Hads
herred.
1636
nævnes Knud Sørensen i Balle.
R. Thestrup nævner Rasmus Michdszen og dennes Søn som
Drabsmænd, men R. M. nævnes ikke efter 1548, og det har vist
været Broderen Hans Michelszen og Ove Rasmuszen, der begik Dra
bet. Det var i alle Tilfælde disse to, som endnu samme Aar til-
skjødede Kongen hver sin
1/2
Del i Kannegaard for at slippe for anden
Straf. — De dræbte har formodentlig været Eschell Rasmuszen og
Broderen Søren ? Rasmussen.
Længe forblev dog Kannegaard ikke under Kronen, thi 1609 til
hørte den en Mikkel Skriver, formodentlig Fader til den Mikkel P e
dersen, der 1616 ejede Gaarden, og hvis Epitaphium (med Portræts)
ses i Hvilsted Kirke. (Mikkel Pedersen og Karen Lauritz-Datter, som
boede og døde i Kanne o. v. s.).
Den næste Ejer af Gaarden hed jacob jensøn. Han levede
1641, og har sit Epitaphium i samme Kirke. (Skal være meget smukt
og et af de største i Landet.)
Senere tilhørte Gaarden den bekendte Rigshofmester Herr Jockum
Gersdorff, efter hvis Død hans Svigersøn Admiral Jens Rodsted
arvede den. —