2 5 3
F o rr e tn in g e r blev h ind ret. E fter h a n s hø jæ rv . nu sal. Doet. W a n d a ls
B e gæ rin g a t fo rk la re n o g e t af den hellige Skrift, s om k u n d e tjene til
den Bibel m e d Fork laring , s om da v a r i Tank e a t sk u ld e fo rfæ rd ig es,
ud fø rte h a n i v æ r e n d e Tid P r o f e te n H o s e am med k o rt Fork laring ,
s om h a n s id e n s e n d te D. Wandal.
D a M. T h e s tr u p h a v d e i sin e P r æ d i k e n e r ud fø rt T ro e n s H o v e d
p u n k te r til a t forestille T ro e n s F r u g te r ved g o de G e rn in g e rs Øvelser,
fo rk la re d e h a n til F r e d a g s p r a
3
d.ikener den h ele Jacobi Epistel, hvilken
h an og ved G u d s N a a d e ud fø rte til E n de for N a k s k o v s Menighed, og
b e g y n d te p a a j u d æ E p is te l; m e n s om h an b em e ld te A a r blev k a ld e t
til K ø b e n h a v n , s a a f o r t s a tt e h an h e r s am m e Ep istels Fo rk laring i d ette
og fø lge nd e A ar, og d e re fte r fo re to g han 1700 a t fo rk lare Pauli E p i
stel til de C o lo s s e n s e r, hvilket h a n fik tile n d e b ra g t ved S lu tn in g e n af
1705. D e r p a a tog h a n fa t p a a den fø rs te Epistel til de T h e s s a lo n ie r
a t fo rk lare, og a t h a n k u n n e give n oge n Op ly sn in g af P ro fe te rn e ,
fo rk la re d e h a n til S y v s l e ts P r æ d ik e n P ro fe te n H a b a k u k og d erefter
Zo ph o n iam .
S e ! d e tte v a r M. T h e s tr u p s A rb ejd e til P ræ d ik e sto le n , h a n s Flid
og O m s o r g v a r ikke m in d re i Hel. G ie s te s Menighed end i N a k s k o v
a t c a t e c h i s e r e og u n d e rv is e U n g domm e n , og h a n fo rn am , a t de træ n g te
ligesaavel til s a a d e n U n d e rv is n ing h e r s om der, s k ø n t m a ng e , e n d o g af
h a n s e g e n O rd e n (sige r Hr. P r o c a n . Po n to p p id a n ) lode ilde d e rp a a ,
m e n e n d e s a a d a n enfoldig B ø r n e v æ r k h a v d e b e d re S te d p a a Land et
og ikke i H o v e d s s t a d e n . Men h a n blev ved sin Maade, s om den,
h a n vid ste, d e r b r a g t e de u n g e s a a v e l s om de g am le velsign ed e F rug
te r ved H e r r e n s N a a d e . H a n gav d e t tyd elig til Kend e i en af sine
P r æ d i k e n e r (at d e r ing en A n s ta l t e r v a r til de u n g e s og um y n d ig e s
n ø d v e n d ig e Und erv isn ing ), d a h a n ta le d e over Coloss. 1,25.
Hvis
T je n e r jeg e r bleven e fte r G u d s Hu sho ldn ing , s om e r mig given til
Eder, a t opFylde G u d s O rd . (S e h a n s F o rk la rin g over Epist. til Colos-
s e n s . P. 166). I s æ r b e g y n d te h an Ao. 1702 selv offentlig i Hel. G ie
s te s Kirke 2 G a n g e u g en tlig a t c a te c h is e re , efter hvilket E k sem p e l
d en offentlig C a te c h is a tio n blev s id en indført i de a n d re Kirker. (Gies-
sing fo rtæ ller, a t h a n lo k k e d e B ø rn e n e dertil med Æ b le r og Nødder,
og e f t e r h a a n d e n s am le d e en fa s t S t o k om k rin g sig, hvilket g av S tø d e t
til, a t en F risko le o p r e tte d e s i Men igheden.) F o rn emm e og fo rm u e nd e
Folk b e s ø g te ikke a le n e h a n s C a te c h is a tio n me d Ly st og G læ d e og
til Fo rnø jelse, me n g jo rd e og, efter h a n s E k semp el, ved d e re s milde
G a v e r en T ilhjæ lp, a t h a n i A a r e t 1702 fik en F riskole a n la g t ved
Hel. G ie s te s Men ighed , af G ru n dm u r op by g t u n d e r h a n s Op s yn , og
er af d e t S la g s den æ ld s te i Køb enha vn . H an b e g y nd te i T roen med
en ringe Capital, m e n fa n d t s a a s to r Bifald i sit kristelige Fo re tag end e,
a t d e n n e Sko le s n a r t kom i en flo rerend e T ilstand, og b e væ g e d e S t a
d e n s øv rig e M e n ig h e d e r til a t efterfølge s am m e E k semp el. S a a le d e s
blev en lige s a a d a n Sko le a n la g t ud e i Nicolai Sogn 1706, i vo r Frues
S o g n 1707. P a a n æ r v æ r e n d e Tid h a v e r Hel. G iestes Friskole 120
Bø rn af b e g g e Køn, en S k o lem e s te r, en U n d e rm e s te r og en Lære-
Moder. A arlig g iv es 40 Bø rn h v e r en ny Klædning, og 80 nyde d a g
lig B rød for en Skilling, s a a og 30 n o g e t a arlig en i P e n g e . Nogle
S ØBOS¿ ti
S
wi ¿i i
i*
is