HaandværkerforeningenKøbenhavn

154

Sadelmager

P. C. Olsen.

Da denne sidste døde i 1877, ind-

traadte Tøjmagermester

N. P. Christensen

i hans Sted, og

han vedblev at fungere lige til Lotteriets Ophør; det for

tjener her at mindes, at

Christensen

i 1884 af sin som Ad

ministrator oppebaarne Gage, ialt 10,400 Kr., afgav en

Trediedel som Legat til Alderstrøst. Koncessionen forlængedes

i 1871 endnu en Gang paa 5 Aar, og da den derpaa atter

skulde fornyes, tilbød Justitsministeriet at forlænge den for

10 Aar paa Grundlag af en ny Fordeling af Overskuddet.

Foreningen gik ind herpaa og kunde saa meget mindre

have Noget imod den væsentligste af de foreslaaede nye

Parthavere i Lotteriets Indtægter, som denne var det

tekniske Selskabs Skole, der var en Efterkommer af det af

Lasenius Kramp

skabte Institut, frembragt ved en samme Aar

foretagen Sammensmeltning mellem dette og „den nye Haand-

værkerskole“ . Forholdet mellem Haandværkerforeningen og

Institutet havde altid været som mellem nære Slægtninge,

og dette bevaredes ogsaa for den nye Skoles Vedkommende,

i hvis Bestyrelse Haandværkerforeningen er repræsenteret

ved en Delegeret. Det var derfor heller ikke forunderligt,

at Foreningen ved denne Lejlighed, hvor der var Tale om

at støtte Skolen ved Hjælp af Lotteriet, gav den det gode

Raad at anvende den Del af Lotteriets Overskud, som vilde

tilfalde den, til et Byggefond. Da Skolen senere, i 1878,

for Alvor tænkte paa at opføre sig en selvstændig Bygning,

henvendte den sig til Haandværkerforeningen med Anmod

ning om at maatte laane 200,000 Kr. af Alderstrøsts Midler

til 4 pCt., og Bestyrelsen var ogsaa „efter nøje Overvejelse“

villig hertil, men Repræsentantskabet dristede sig ikke til

at gaa ind herpaa, skjøndt det forøvrigt fuldt ud erkjendte