195 / 198
Strømning, som fejede Haandværkerforeningens velmente
Bestræbelser tilside og gjorde en vidtgaaende Frihed til
Lov paa Næringslivets Omraade, har nu tildels veget Plad
sen for Tendenser og Ønsker, der gaa i modsat Retning.
En Bevægelse er rejst, der kræver et Tilbageslag fra den
ubundne Frihed, og som i tvungne Duelighedsprøver —
det Punkt, hvorom ogsaa i 1857 den stærkeste Kamp stod,
— ser en af de væsentligste Betingelser for det danske
Haandværks fremtidige Trivsel. Hvorledes Udfaldet af
denne Kamp vil blive, lader sig endnu ikke forudsige.
Men det er et godt Varsel for Haandværkerforeningen, at
den har været rede til atter at træde i Skranken for Haand-
værkerstanden og gjøre sig til Talsmand for de Anker og
Ønsker, denne har at fremsætte. Foreningen blev ikke
fældet i Lavskampen; den tog efter denne fat paa nye Op
gaver og løste dem med stor Energi og Dygtighed. Den
staar derved nu stærkere og kraftigere end nogensinde og
kan, støttende sig til de Resultater, den i de forløbne Aar
har frembragt, støttende sig til sit stedse voxende Medlems
antal, til sin solide Stilling i Samfundet, under sine dygtige
Ledere med Fortrøstning se Fremtiden irnøde. Den Op
gave, der staar skreven paa dens Fane, er nu som for 50
Aar siden: at fremme den danske Haandværkerstands Tarv.