Previous Page  99 / 264 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 264 Next Page
Page Background

søge at forbedre det bestaaende saa godt, det efter Om­

stændighederne lader sig gøre, og maa derfor foreslaa, at

de Forslag til Afhjælpning af Røgen, som man tidligere

har omtalt, maa blive gennemførte. Fugtigheden kunde

vel nok formindskes, naar man skaffede bedre Lufttræk

omkring Bygningen, og de Genstande fjærnedes, som kunde

tænkes at bidrage til Fugtighedens Vedligeholdelse og For­

øgelse. — Dette formenes at kunne opnaas, naar den udfor

Officerslasarettet beliggende Lighusbygning, der er anbragt

paa et aldeles uhensigtsmæssigt og for Hospitalet i det hele

meget ubelejligt og upassende Sted, saavel som det i Nær­

heden af Officerslasarettet opbyggede Materialskur bort­

flyttedes til andre mere passende Steder paa Hospitalets

Grund. — Direktionen maa derfor tjenstligst anmode det

kgl. Ingeniørkorps om at ville søge at udvirke det kgl.

Generalkommissariatskollegiums Tilladelse til Henlæggelse

af Lighuset og Materialskuret til mere passende Steder

samt til Indretning af et hensigtsmæssigt Badelokale —

som muligen ved samme Lejlighed kunde opnaas — og

skal Direktionen, naar saadan Tilladelse er erhvervet,

nærmere udtale sig om, hvor disse Lokaler hensigtsmæssigen

kunde anbringes. — Direktionen maa sluttelig bemærke,

at omendskønt de hyppige Klager, som de syge Officerer

har fremført over Fugtigheden, ingenlunde kan siges at

være ugrundede, hvilket Værelsernes Udseende noksom

tilkendegiver, er de dog vistnok for en Del overdrevne og

ofte fremkaldte ved, at Værelserne kun er malede med

Limfarve, hvor Fugtighedspletterne slaar igennem og

straks ved Indtrædelsen i Værelset viser sig tydeligt for

Øjet. — Naar Væggene blev afskrabede og enten tapetserede

eller oliemalede, og Værelserne i det hele erholdt et hygge­

ligere og pynteligere Udseende — hvortil navnligen ogsaa

vilde bidrages ved at forsyne Vinduerne med hvidt Glas,

— vilde vistnok en stor Del af Klagerne bortfalde — . Paa

denne Omstændighed har man ikke villet undlade at hen­

lede Korpsets Opmærksomhed i Haab om, at der til næste

Sommer kunde foretages noget i denne Retning, fornemme­

lig med de Værelser, hvori Fugtigheden er mest synbar.

90