203 / 205
E P I L O G
AF
AL F E LM s LA R S EN
E
FTER de sidste Skildringer af Alumnelivet kunde det synes, som
om Kollegiet i de senere Aar har lignet en hærget Slagmark, hvil
ket ingenlunde er Tilfældet. — Da jeg i Nov. 1935 flyttede ind paa
Kollegiet, mærkedes vel endnu Efterdønningerne af den store Strid,
der for de nuv. Alumner staar som en Brydning mellem p. d. e. S.
»Herrer vi ere i Aandernes Rige« og p. d. a. S. »lad os ikke tage os
selv for højtideligt«. Da Kampen efterhaanden havde antaget en ret
personlig Karakter, ebbede den naturligvis ud med Heltenes Bort
gang. Resultatet blev, at Alumnerne ikke tog sig selv saa højtideligt,
at de gad bære nyt Ved til Kampilden, og Freden hersker atter. Ved
de to sidste Inspectorvalg har der saaledes paa Forhaand været
Enighed om Kandidaten.
Den mig tildelte Plads tillader ikke en fyldig Skildring af For
holdet paa Kollegiet i Dag. Men enkelte Ting bør dog nævnes.
Da Prof. Poul Andersen overtog Eforatet, indførtes paa den
dav., idérige i. c. Viggo Petersens Initiativ en Institution kaldet
»Eforkaffe«. Den bestaar i, at Eforen og Alumnerne af og til sam
les ved et Kaffebord paa Læsestuen eller i Haven og under tvangfri
Former drøfter Kollegiets Forhold. Dette jævnlige Samvær har med
ført en nærmere Forbindelse mellem Eforen og Alumnerne, end Til
fældet var tidligere.
I en lang Aarrække har ORS. Alfr. Christensen hvert Foraar
tilstillet Alumnerne
6
Fl. Rhinskvin, som skal drikkes en Aften
under Ahornen. Og selvom Festdragten ofte er svære Vinterfrakker,
skaber denne Gave med dens Tradition mange muntre Minder.
Tennisbanen er stærkt besøgt hele Sæsonen trods Tennisklubbens
knappe økonomiske Forhold og det derfor ofte noget medtagne
Materiel. Den mest yndede Tennisdragt er Badebenklæder.