Konkurrencen med Laugets Svendeprøveopvisning, og da Medlem
merne var unge, holdt man ogsaa selskabelige Sammenkomster.
I Begyndelsen af 70erne begyndte ny Tanker at dæmre indenfor A r
bejderklassen. Under stærk Modstand fra Mestrene stiftedes Fagfor
eninger i mange Fag. I 1875 naaede Bevægelsen Glarmestersvendene.
Mærkeligt nok synes jeg at være den eneste nulevende, der erindrede
at have hørt noget om, at der engang i disse Aar skulde have eksisteret
en Glarmestersvende Fagforening. Ved et ihærdigt Gennemsyn af An
noncer i »Social-Demokraten«s Aargange fra 1873 til 1877, kan jeg
paa Grundlag af
»Glarmestersvendenes Fagforening«s
Annoncer i disse
Aar, suppleret med en Skrivelse til Lauget og dettes Svar herpaa, saa
nogenlunde fortælle denne Fagforenings Historie.
Den 16. Oktober 1875 st°d denne Annonce i »Soc.-Dem.«:
Glarmestersvendenes Fagforening
afholder Møde i A ften Kl.
7 1/ 2
hos Nielsen, store Købmagergade
10
,
1
. Sal. Da
Lovene foreligger til Forhandling, bedes Alle om at give Møde.
Efter Bemyndigelse
E. W . Klein.
og den 19. Oktober læses i Bladet under »Foreningsmeddelelser«, vel
nok skrevet af samme Klein:
»Glarmestersvendenes Fagforening afholdt et Møde i Lørdags, ved hvilken
Lejlighed Centralbestyrelsens Sekretær, Klein, oplæste Lovene, som med enkelte
Forandringer vedtoges enstemmig. Derefter valgtes Bestyrelsen, som kom til
at bestaa af Marcussen som Formand, L. Elander som Kasserer, Poulsen og
Olsen som Repræsentanter. Klein holdt derefter et kort Foredrag om Fagforenin
gernes Betydning og Nytte og med et Leve for den ny Forening sluttedes Mødet.«
E. W. Klein var paa det Tidspunkt »Soc.-Dem.«s ansvarshavende
Redaktør. Senere ragede han rædsomt uklar med Louis Pio og blev af
denne betegnet som baade Skvadronør og Forræder m. m. Han var
senere Barber ved Nørrevold, hvorefter han døde eller udvandrede.
Derefter følger temmeligt regelmæssigt en Annonce hver 14. Dag
om Medlemsmøder. Den 1 1 . Januar 1876 læses:
102




