véd ikke ret, hvad je g skal kalde dem — en ubekendt
Størrelse, et X . . . . Det er en speciel københavnsk
Opfindelse, som je g ikke tror, der findes Mage til i
det øvrige Europa.«
Og i en privat Samtale udtalte en Nationalbank
direktør nogle A a r senere, i 1890: »Det er en under
lig Kursnotering.
Meningen er at notere efter de
laveste Tilbud, naar de gøres paa det foreskrevne
K van tum ; men derved opnaas jo saa ikke engang,
hvad Meningen dog idetmindste skulde være, at nem
lig Behovet den D ag og til næste Kursnotering kunde
tilfredsstilles til den satte Kurs, thi
ellers
er den jo
aldeles illusorisk, hvilket netop er Tilfældet, da kun
den eller de, der have villet afgive til denne Kurs,
ere bundne for et Beløb op til det normerede K v a n
tum — de andre ikke, og da dette Kvantum jo er
saa ringe, at det er uden Betydning, kan det jo
aldeles ikke afgive nogensomhelst Norm.
1 62