212 / 233
200
Særlig ved Indtrædelsen a f store Begivenheder
bliver Børslivet, hvad Tyskerne kalde »aufgeregt«.
E r det et Krach der melder sig, da ser Børsen ud
som en forstyrret Bikube!
Og for Krach ere jo alle Børser og alle Lande
udsatte.
V i ere ikke heller gaaede fri.
Hvem husker ikke Krisen i 1857?
Og i 1886 bleve vi heller ikke ganske forskaanede.
Det største Krach i vor Børs’s Historie ligger
dog længere tilbage i Tiden; det hidrørte fra den
almindelige Statsbankerot, som fandt Sted i 1 8 1 3 , da
man gik over fra »Courant-Mønt« til »Rigsmønt«.
Statsbanksedlerne, som efter Krigen med England i
1807 vare bievne talløse som Himlens Fugle ind
løstes, sagde man, med '/e a f deres Værdi, men det
var i Virkeligheden kun med Vi o, som man fik i andre
Sedler, der imidlertid stod saameget under pari, at alt,
hvad der reddedes, var et Par Procent, saa at, saa at
sige, alle bleve ruinerede, hvilket naturligvis havde en
stor Indflydelse paa Børsen.
Men trods Krach og trods alt, rettede Børsen
sig igen.
Børsens Valgsprog
maa altid væ re: Fremad gennem
alle Hindringer.