Menneskemasse, ere undergivne Brandvæsenets særegne Til
syn. Brandvæsenet kan navnlig fordre, at der i saadanne
Localer haves Sprøiter og andre Brandredskaber tilstede samt
en for Ildebrandstilfælde tilstrækkelig Vandforsyning, saavelsom
at der efter Omstændighederne holdes Brandvagt, naar Localet
afbenyttes.
(Circuí, af 23de Decbr. 1880, Bekj. af 14de Decbr. 1881
og 21de Decbr. 1881 og Circuí, af 17de Octbr. 1884.)
§ 29. Det er Eierens og, naar denne ikke er tilstede,
vedkommende Leiers eller Beboers ufravigelige Pligt, naar Ild
opkommer, derom at gjøre øieblikkelig Anmeldelse til nærmeste
Brandstation og, om muligt, til en patrouillerende Politibetjent
eller til en Politistation.
§ 30. Enhver, i hvis Huus eller Bolig Ildebrand op
kommer, bør, foruden derom strax at underrette Stedets Be
boere, ved alle til hans Raadighed staaende Midler stræbe
strax at dæmpe Ilden, uden at det dog af denne Grund ruaa
forsømmes uopholdelig at bringe Ildens Udbrud til Brand
væsenets og om muligt til Politiets Kundskab.
§ 31. Enhver er i Ildebrandstilfælde pligtig at tilstede
Brandvæsenet, dets Sprøiter og andre Redskaber indgang til
sit Huus og sin. Grund og taale, at saadan Adgang aabnes
ved Gjennembrydning og Bortskaffelse af Hindringer.
Ei heller kan Nogen modsætte sig, at en ham tilhørende
Bygning nedrives, naar saadant af Brandvæsenet findes nød
vendigt for at standse Ildens Udbredelse.
§ 32. Det paaligger i Ildebrandstilfælde Enhver paa For
langende af Brandvæsenet at yde den Hjælp til Ildens Sluk
ning, som han maatte være istand til, det være sig ved per
sonligt Arbeide eller ved at stille Vandbeholdninger, Taphaner,
Brandredskaber, Heste, Vogne eller andre Gjenstande til
Brandvæsenets Raadighed. Al saadan Ydelse og al Skade, de
afbenyttede Redskaber og Gjenstande derved maatte lide, kan
den Vedkommende fordre sig godtgjort af Brandvæsenet.
§ 33. Ingen maa i Ildebrandstilfælde indtrænge sig inden
for de til Brandstedets Afspærring for Uvedkommende udsatte
Poster eller vægre sig ved at efterkomme Politiets eller Brand