Previous Page  63 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 199 Next Page
Page Background

5 4

KØBENHAVNS HOSPTTALSFORHOLD I Æ L D R E T ID

Bagved Hovedbygningen ligger Maskinhuset med sin Dampskor­

sten, Vaskeribygningen og Linnedmagasinet og endnu længere tilbage

to fuldstændig isolerede Huse, det ene bestemt til Optagelse af Patien­

ter med farlige smitsomme Sygdomme, det andet til urolige Sinds­

syge. Hospitalet blev — skønt det ikke var forudsat i Programme t for

dets Opførelse — helt igennem forsynet med Waterclosets.

Størstedelen af Hospitalets Personale blev ansat fra 1. Septbr. 1863.

Den 2. Septbr. blev Hospitalet taget i Øjesyn af Kong Frederik VII,

og i de følgende fjorten Dage stod det aabent for Besøg af Publikum.

Den 19. Septbr. blev det taget i Brug ved Modtagelse af Patienter fra

Byen, og Dagen efter overflyttedes de første syge fra Almindelig Ho­

spital. Ved Udgangen af Oktober Maaned var Overflytningen tilende­

bragt, efter at 450 Patienter havde forladt den gamle Anstalt og dens

Filialer. Den 18. Oktbr. var Kommunehospitalets Kirke bleven ind­

viet af Sællands Biskop, og det store Foretagende var saaledes ført til

en lykkelig Ende. Baade af danske og fremmede blev det udtalt, at

København nu var i Besiddelse af det smukkeste og hensigtsmæs­

sigste Hospital i Europa.